fredag den 23. september 2011

hehe over en måned senere :p

undskyld mange gange, at min næste opdatering er mere en end måned efter den sidste, men som mange af jer garanteret ved, fordi i har skrevet til mig, så har internettet ikke været det jeg har haft mest af :p

Men nu vil jeg prøve at opdatere jer så godt som muligt på så lidt plads som muligt.

Jeg forlod Sydney d. 21. august, hvor jeg snuppede flyveren til midten af Australien, Alice Springs. Herfra skulle jeg på en ti dages tur op gennem Australien, hvor jeg ville ende i Darwin. De ti dage var med tre individuelle ture, så jeg skiftede turguide og bus tre gange.

Ayers Rock turen:
Først så jeg Alice Springs området og ørkenen, selvfølgelig var Ayers Rock/Uluru inkluderet.
så lige et par billeder fra de tre dage:

Jep, jeg prøvede at ridde en kamel, hvilket var meget sjovt. Det var jo selvfølgelig bare to minutter rundt på en bane, men kamelen har en meget anderledes gang fra en hest, så ens balance blev helt mærkelig. Vi fik muligheden for at ridde en kamel lige da vores tur fra Alice Springs og ud mod Ayers Rock begyndte. Så en amerikaner, Gardner, og jeg besluttede os for at hoppe op. Det kostede kun 6 dollars så hvorfor ikke ;)


Det er fra gruppens første vandretur i Kata Thjuta, hvilket er en klippeformation, som er ikke så langt væk fra Ayers Rock. Stedet er bare ikke lige så kendt, men efter min mening så er det faktisk flottere. Kata Thjuta betyder "Mange Hoveder" på et af de mange sprog, som The Aboroginies snakker.


Ayers Rock! Vi kom forbi Ayers Rock mange gange, hvor turguiden gav os mulighed for at få et morgen-, et middags- og et aftenbillede. Jeg følte ingen grund til det, jeg havde mere lyst til et skyggebillede, hvilket jeg blev stor fan af på min 10 dages tur op gennem Australien. på billedet ses skyggen af Mig fra højre, Gardner ved siden af og helt til venstre ses Christian fra Tyskland.


Aftenbillede af Kata Thjuta.. ikke det bedste billede, men jeg synes lige i skulle se en smuk solnedgang, hvilket der er mange af i Australien!!


OMG!! Min skygge på Ayers Rock!! Man kunne jo selvfølgelig vælge at klatre op af stenen, men da stenen er hellig for The Aborginies så fraråder guiden en at gøre det. Desuden så havde jeg ingen trang til at klatre op af en omkring 60 grader stigning, for at komme til toppen af noget, jeg kunne se nedefra.
Guiden havde besluttet, at vi skulle vandre rundt om stenen og turen begyndte inden solopgang, hvilket betød, at det var mega koldt!! Temperaturerne om natten kom ned omkring 0 grader celcius, og vi sov under åben himmel, jeg kan nemt sige, at det var ikke de nætter hvor jeg fik mest søvn. Jeg kunne ikke mærke mine tæer om morgen!


Gruppebillede af min første gruppe. Vi sidder på et tilsyneladende meget kendt skilt, som jeg intet kendte til før guiden viste os det.

Endnu et gruppebillede (af samme gruppe), hvor vi havde taget en fire timers vandre tur i Kings Canyon. Jeg skulle på toilettet efter, at vi havde vandret i en time og jeg holdte mig hele vejen, da jeg ikke rigtig kunne finde nogle steder, som jeg fandt afskærmede nok fra gruppen og andre vandrer. Så til sidst måtte jeg spørge guiden om jeg kunne løbe i forvejen, hvilket så endte med, at jeg løb hele vejen ned af Canyonen og forbi en masse vandrer på en smal 50 år gammel stentrappe, der var bygget efter klippeformationen.

Alice Springs til Darwin turen:
Min næste tur var mere eller mindre en tur, der bare var lavet for at transportere turister fra midten af Australien og op til det tropiske klima i nordaustralien, til en mindre by, der hedder Darwin.
Ud af mine tre ture for de ti dage, så var denne min absolut favorit!! Menneskerne var super fede og vi havde den bedste guide man kunne ønske sig! guiden på den første tur var også rigtig god, han var dybt engageret og alt var planlagt godt og han vidste en hel masse.
Men Benchy (vores turguide på denne tur) var så sjov, at det ikke kunne forklares! udover ham fik vi også to andre guides, kun fordi de havde brug for transporten fra Alice Springs til Darwin, så de hoppede bare på og var ekstra underholdning for gruppen.

lige nogle billeder:

Mit første billede med den nye gruppe og jeg vidste, at det nok skulle blive en god tur! mig til venste, Johanna fra Tyskland i midten og Gardner fra USA, Alabama til højre.


På vejen til Darwin stoppede vi ved et sted, der hedder Devil's marble, hvilket er en masse sten, som vi kunne rende rundt og lege på og tage en masse billeder ved. blandt andet denne KÆMPE sten, der er flækket hele vejen gennem midten. Gardner og jeg blev hurtigt forvandlet til 10 årige børn og løb og hoppede rundt på alle de sten vi kunne finde. Jeg fik dog efterhånden nok, men Gardner ville kunne have fortsat hele dagen!

gruppebillede med den nye gruppe! Vi prøvede på at være kreative, hvor vi stod i alt for lang tid og diskuterede hvad vi kunne gøre, og dette var så resultatet. Ja, i behøver ikke at være imponeret :p


filosofisk billede!


billede fra den første aften og den første solnedgang med gruppen. Jeg tror billedet rimelig godt fortæller hvad stemning, der var lagt op til ;)


Johanna og jeg, der står midt på en øde MOTORvej fra Alice Springs til Darwin. Dette var rimelig meget, hvordan det så ud hele vejen. Bare en lang lige kedelig strækning med det samme at se på begge sider.
Johanna og jeg havde det rigtig sjovt sammen, og vi nød et par flasker champagne sammen og aftalte, at vi bestemt skulle se hinanden når vi begge var hjemme igen. Vi bor jo ikke mere end 8-9 timer fra hinanden :p Det er jo ingenting ;)

Jeg tror at i får resten af min opdatering senere, jeg kan se at denne opdatering bliver lidt lang, men der er åbenbart bare alt for meget at skrive. Den næste opdatering bliver muligvis (forhåbentlig) i morgen ;) Nu hvor jeg har fundet et sted med gratis internet og stikkontakter (hvilket jeg først opdagede, da min computer var gået ud og jeg var ved at pakke sammen for at gå :p )