Dagen efter Australia Zoo var det blevet tid for mig at gå på jobjagt - jeg havde bestemt ikke set frem til denne del, men jeg havde hårdt brug for nogle penge!
Jeg mødte Cherrie og Niki, som lige var ankommet i Brisbane, hvor de havde fløjet fra Cairns og til Brisbane. De arbejdede begge på det vandrehjem jeg var gæst ved i Cairns - vi havde en fantastisk tid deroppe! Det var skønt at se dem igen, men vi sad alle tre rigtig godt i den, da vi alle manglede penge og arbejde. Cherrie mere end os andre, da hun bogstavelig talt kun havde 37 dollars, da hun ankom til Brisbane! :o
Nå men vi kunne i det mindste græde ved hinandens skuldre og hjælpe hinanden med at finde arbejde. Vi brugte to dage i Brisbane, hvor vi ikke lavede andet end at ansøge, ansøge og ansøge for arbejde. Det var bare mega svært at få et, når de ved at man kun vil være i byen i omkring tre uger.
Vi blev deprimeret, trætte og endnu mere fattige til sidst, at vi blev desperate nok til at gå til en job club, der kan hjælpe dig med at finde arbejde på gårde og i små byer osv.
Manden var super rar og skaffede os alle tre arbejde indenfor en halv time! :D Arbejdet ville starte dagen efter, vi skulle med en bus kl 7 om morgenen og ville ende 7 timer væk i en lille by, Mitchell. Problemet var så bare også at vi ikke kunne gå sammen alle tre, men en blev nød til at tage til en anden by alene - det blev Cherrie.
Jeg begyndte at panikke en smule, blev svimmel og havde en stor træng til at tisse i bukserne, men det skete dog ikke. Jeg skulle bare lige håndtere at jeg nu skulle til at arbejde 60 timer om ugen, hvor jeg før havde leget turist i tre måneder og ikke havde foretaget noget fornuftigt i alt for lang tid.
Nå men vi tog afsted alligevel - vi var alle tre bange og stadigvæk deprimeret, da vi vidste at vi ikke engang ville tjene ufattelig meget for at komme ud og arbejde der i tre uger.
Okay, jeg er ikke engang begyndt på at beskrive de sidste tre uger i Mitchell og jeg har allerede skrevet en stil... Okay, der er så meget at fortælle, at jeg kun vil gøre det meget kort her - resten kan i få derhjemme.
Da Niki og jeg ankom til Mitchell var vi chokeret! Kunne dette nu være en by og ikke en landsby? vi fandt ud af at der bor omkring 1000 mennesker i Mitchell og omkring 50% af dem kan gå for at være landsbytossen.
Vores arbejde bestod mest i at arbejde i baren, da det hotel vi faktisk havde fået arbejde på ikke længere fungerede som et hotel, men kun som en restaurant og bar.
Man lærer hurtigt de lokale at kende, og Niki og jeg serverede mange som vi ikke mente burde have alkohol. De havde tydeligvis ikke andet i livet end at drikke - så nogle sjæle var ret deprimerende.
Dog var der en MASSE unge i byen, som kom ud og festede og kom til baren efter arbejde for at få et par øl. Niki og jeg blev dog kaldt de kedelige backpacker, da vi ofte sagde nej tak til at tage med videre efter baren var lukket. Vi var så absolut smadret efter hver dag på arbejde, da man stod op og begyndte at arbejde til at man så gik i seng.
Det endte dog med at vi endelig tog ud den sidste lørdag inden vi tog afsted og vi festede også med nogle af de unge den allersidste aften vi havde i byen.
Vi endte med at have en god tid i Mitchell, selvom det virkede som en umulighed, da vi først kom derud. Jeg havde sådan en god tid, at jeg højst sandsynligt kommer tilbage efter nytår for et par uger før jeg tager hjem til Danmark.
Her er et par billeder af byen og et par billeder fra sidste aften.
På vej ud mod ingenting - Niki til venste, Cherrie i midten og så mig :p Cherrie stod af bussen en halv time før os. Her har vi en pause i en lille by - ikke så lille som Mitchell - hvor vi bare prøvede at holde humøret højt.
dette er så min arbejdsplads - en meget usædvanlig vinkel for mig, da jeg tilbragte det meste af min tid på den anden side af baren.
nedenunder er billeder fra sidste aften, hvor vi lige blev nød til at tage nogle gruppebilleder.
Colin and Niki
Brandon og os - han kom ind kl to om eftermiddagen og begyndte at drikke - på dette tidspunkt er klokken omkring 1 om natten :p heldigvis er dette foto taget inden han brækker sig og fylder gulvet foran ham med sit opkast. Forresten skulle han arbejde næste morgen - han er lastbilchauffør.
Drew og Niki - som i kan se er han ikke helt i form, hvilket var tilfældet for mange af Mitchells indbyggere. Men super flink og ekstrem god til at spille pool.
Adam og Niki - han var utrolig fuld og overbevist om at Niki prøvede at score ham - han havde ikke en chance :p
Digger og mig - kom ind hver dag efter arbejde for at drikke XXXX Gold (øl) - man lærer hurtigt hvad alle drikker herude.
Jas og Niki - utrolig sjov fyr, der den sidste aften viste os hans gamle arbejdsplads (bageriet i byen), hvor jeg fik lov til at hjælpe med :D
Tristan og jeg - haha utrolig sjov - det var super ærgerligt at Niki og jeg tilbragte så meget tid bag baren, så vi ikke fik lært dem alle ordentligt at kende!
Super god sidste aften! Det betød så bare også tømmermænd i bussen næste morgen. en 9 timers bustur tilbage til Brisbane, hvor jeg så sidder nu, eller rettere sagt ligger nu i min seng. Brisbane er super kedelig. Jeg savner Mitchell, men i morgen tager jeg bussen til Byron Bay for at fejre jul med en masse venner! Det skal nok blive godt! :D
Over and out - undskyld for den lange opdatering, jeg holdt mig dog virkelig kortfattet. Jeg glæder mig til at fortælle mere om Mitchell når jeg kommer hjem igen! ;D Det er utroligt at tænke på, at jeg har mindre end en måned tilbage i Australien!!! :O
