Hold da op - sikke en rejse
Da jeg forlod Mitchell følte jeg allerede at det hele nu bare handlede om at komme hjem.
Jeg skulle sidde i bussen i 33 timer for at komme til Sydney, hvor jeg brugte over halvdelen af min løn på den billet.
Derefter havde jeg en nat i Sydney, hvor jeg så ville hoppe på et fly og sidde 24 timer for at komme hjem til Danmark.
Dog kunne jeg nyde min sidste dag i Sydney med at give endnu et farvel til mine to venner Josh og Niki. Det var skønt at se deres ansigter igen - jeg vil forhåbentlig se dem snart igen!
Næste dag, hvor jeg skulle til lufthavnen, kunne jeg dog også lige snige et møde ind med en af mine venner, som jeg ikke har set siden jeg først var i Sydney. Jenny fra Finland. Det var skønt at se hende, da jeg ved at hun vil blive længe i Australien, så jeg ikke kan besøge hende til sommer i Finland.
Da jeg ankom i Danmark var det det bedste at se alle de genkendte ansigter igen - og ja, ikke helt uventet så begyndte jeg at græde :p (Der manglede jo dog bare et par stykker - U know who U R)
Nu er jeg dog hjemme, har sovet i min egen seng og har en fuld uge med aftaler, så jeg endelig kan se alle ordentligt igen!
Dog er det også super mærkeligt at være hjemme - jeg falder stadigvæk over i engelsk, jeg er rastløs, men megatræt, jeg sidder og dagdrømmer om Australien og nu er alt stabilt igen <- Det er jeg bestemt ikke vant til! Derudover skal jeg tilbage til nogle gode vaner, hvilket er meget svært når ens mor laver ens yndlingsretter HVER aften!! :O :/
Lige et Kæmpe tillykke til min Mor, der fyldte år i torsdags og selvfølgelig også min Far der fylder rundt i dag!! Jeg vil ikke sige tallet, da min far jo uanset hvad vil brokke sig og insistere på at det er 10 år mindre.
Jeg vil dog se frem til i aften, hvor vi skal have dyrekølle! mums!!
mandag den 23. januar 2012
torsdag den 19. januar 2012
Michell igen
12.1.12 - 17.1.12
VIDERE
næste dag var det tilbage til arbejde og jeg fik ikke så meget ud af dagen, derfor fik jeg aftalt med Digger at vi skulle ud og fiske igen dagen efter, da jeg gerne ville fange en
masse fisk eller i det mindste bare én STOR fisk. Sidste gang vi tog på fisketur, da var det kun mig der fangede en fisk, men den var ikke noget at prale af - stadigvæk stor
nok til at spise. Det var skønt at komme væk fra baren igen, for efter man har fået fri fra arbejde, er det tit og ofte lidt besværligt at finde på noget at lave. Det ender
normalt med at man hænger ud i baren eller tager ned til fitnesscenteret. Så derfor handler det bare om at komme ud og fiske, skyde eller noget andet - selvfølgelig også
for at opleve deres hverdag, da det at skyde kænguruer er for at tjene penge ikke bare for at få kød på bordet hjemme.
Digger og jeg blev rimelig gode venner og jeg var vant til at se ham komme ind i baren stort set hver dag for at drikke et par øl. Det var bare noget han altid havde gjort,
og efter den torsdag havde jeg kun fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag tilbage i Mitchell. Han kom først ind igen tirsdag, mens jeg var væk. Han skulle kun have et
par øl og så ud og skyde efter kænguruer. Han lovede dog at han ville være tilbage inden min bus ville tage afsted, så jeg kunne få sagt farvel.
HAn havde nemlig været udenbys over weekenden, så lidt besværligt for ham at komme ind i baren.
Jeg fik dog også hans underskrift på min nattrøje, hvilket var et projekt jeg startede torsdag efter jeg kom hjem fra fisketuren. Der var nemlig en masse jeg kendte i baren
og jeg fik dem til at skrive på min trøje. Jeg har prøvet at få så mange som muligt indtil tirsdag, men der er stadigvæk en del jeg mangler. Jeg kan dog sige at min nattrøje nok
må vøre min yndlings trøje nu!
Vi arbejdede os frem til tirsdag og jeg havde ikke fået lavet så meget bortset fra arbejde og snakke med bossen og en anden backpacker, Jaffa, til klokken lort om morgenen efter lukketid.
Det har vøret nogle meget gode nøtter, hvor vi sidder og diskuterer alt og ingenting. Byens sladder er ofte hovedemnet, da der i en sådan lille by som Mitchell er en stor
koncentration af sladder og drama.
Dog tirsdag blev jeg inviteret af en lokal pige, Emma, og en backpacker fra Skotland, Charlotte (som dog har boet i Mitchell i over et år), ned til golfklubben, for at spille golf.
Selvfølgelig sagde jeg ja, en rigtig tøsetur med nogle der ikke rigtig har forstand på golf. Jaffa tog også med og vi startede med at spille i teams. Vi fandt dog hurtigt ud af, at
det ikke var så interessant at spille, så vi gav op efter halvdelen af første hul og gik videre til næste, hvor Jaffa var den eneste der næsten afsluttede hullet.
I stedet kørte vi rundt i de små golfbiler, jeg kan ikke lige hitte på hvad de nu hedder. Det var sjovt, vi fik set hele golfbanen og vi kom igennem en masse sladder!
Skøn måde at have sin sidste dag i Mitchell på.
Vi kom tilbage til baren omkring kl 8, hvor vi fortsatte med at drikke og blev lidt hyper. Vi spillede intromelodien til Baywatch og imiterede de forskellige slowmotionløb. Min bedste
var David Hasselhoff.
Nå Charlotte og Emma blev nød til at gå pga. arbejde tidligt dagen efter, og efter de gik tømtes baren hurtigt ud. Så vi sad igen Jaffa, mig og den ene af bosserne, Lynne.
Snakkede igen om alt og ingenting og det var rart bare at slappe af inden man skulle afsted. Vi sad i baren, så vi kunne kigge ud og holde øje med hvornår bussen ville komme. Da den
endelig kom skulle jeg så skynde mig lidt og det blev en lidt mærkelig forvirret måde at sige farvel på. Det var først da jeg fandt en plads i bussen, at jeg indså at min Mitchelloplevelse
officielt var slut. Hvilket egentlig også betyder at min rejse her i Australien er ovre. Nu handler det jo bare om at bruge 33 timer på først at komme til Sydney, for at have en praktisk dag
der. Én overnatning og så til lufthavnen, for at være hjemme næsten 24 timer senere.
Puhaa jeg kan ikke forstå at det snart er tid til at sige "Farvel Australien", men så er der jo en masse nye ting jeg kan tage mig til når jeg igen kommer hjem. En masse nye ting jeg kan
starte og opleve. Denne gang forhåbentlig også med jer derhjemme, for jeg savner jer virkelig og det bliver ufattelig skønt at se jer igen!!
et billede af himlen, fra der hvor Digger og jeg fiskede.
Digger der er højst koncentreret om hans fiskning.
en anden normal aften, hvor de unge kommer over. Fra venstre: Frog, Tristan, Gavin, Ryson og Jason.
Min allersidste dag i Mitchell, hvor Emma (der er på billedet), Jaffa, Charlotte og jeg er på golfbanen.
TAK TIL ALLE JEG HAR MØDT I AUSTRALIEN!!! DET HAR VÆRET EN UFORGLEMMELIG REJSE OG TAK TIL ALLE DER HJEMME FOR AT STØTTE MIG I AT TAGE AFSTED!! I ER HØJST ELSKET OG SAVNET! VI SES I MORGEN!! :D :D
VIDERE
næste dag var det tilbage til arbejde og jeg fik ikke så meget ud af dagen, derfor fik jeg aftalt med Digger at vi skulle ud og fiske igen dagen efter, da jeg gerne ville fange en
masse fisk eller i det mindste bare én STOR fisk. Sidste gang vi tog på fisketur, da var det kun mig der fangede en fisk, men den var ikke noget at prale af - stadigvæk stor
nok til at spise. Det var skønt at komme væk fra baren igen, for efter man har fået fri fra arbejde, er det tit og ofte lidt besværligt at finde på noget at lave. Det ender
normalt med at man hænger ud i baren eller tager ned til fitnesscenteret. Så derfor handler det bare om at komme ud og fiske, skyde eller noget andet - selvfølgelig også
for at opleve deres hverdag, da det at skyde kænguruer er for at tjene penge ikke bare for at få kød på bordet hjemme.
Digger og jeg blev rimelig gode venner og jeg var vant til at se ham komme ind i baren stort set hver dag for at drikke et par øl. Det var bare noget han altid havde gjort,
og efter den torsdag havde jeg kun fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag tilbage i Mitchell. Han kom først ind igen tirsdag, mens jeg var væk. Han skulle kun have et
par øl og så ud og skyde efter kænguruer. Han lovede dog at han ville være tilbage inden min bus ville tage afsted, så jeg kunne få sagt farvel.
HAn havde nemlig været udenbys over weekenden, så lidt besværligt for ham at komme ind i baren.
Jeg fik dog også hans underskrift på min nattrøje, hvilket var et projekt jeg startede torsdag efter jeg kom hjem fra fisketuren. Der var nemlig en masse jeg kendte i baren
og jeg fik dem til at skrive på min trøje. Jeg har prøvet at få så mange som muligt indtil tirsdag, men der er stadigvæk en del jeg mangler. Jeg kan dog sige at min nattrøje nok
må vøre min yndlings trøje nu!
Vi arbejdede os frem til tirsdag og jeg havde ikke fået lavet så meget bortset fra arbejde og snakke med bossen og en anden backpacker, Jaffa, til klokken lort om morgenen efter lukketid.
Det har vøret nogle meget gode nøtter, hvor vi sidder og diskuterer alt og ingenting. Byens sladder er ofte hovedemnet, da der i en sådan lille by som Mitchell er en stor
koncentration af sladder og drama.
Dog tirsdag blev jeg inviteret af en lokal pige, Emma, og en backpacker fra Skotland, Charlotte (som dog har boet i Mitchell i over et år), ned til golfklubben, for at spille golf.
Selvfølgelig sagde jeg ja, en rigtig tøsetur med nogle der ikke rigtig har forstand på golf. Jaffa tog også med og vi startede med at spille i teams. Vi fandt dog hurtigt ud af, at
det ikke var så interessant at spille, så vi gav op efter halvdelen af første hul og gik videre til næste, hvor Jaffa var den eneste der næsten afsluttede hullet.
I stedet kørte vi rundt i de små golfbiler, jeg kan ikke lige hitte på hvad de nu hedder. Det var sjovt, vi fik set hele golfbanen og vi kom igennem en masse sladder!
Skøn måde at have sin sidste dag i Mitchell på.
Vi kom tilbage til baren omkring kl 8, hvor vi fortsatte med at drikke og blev lidt hyper. Vi spillede intromelodien til Baywatch og imiterede de forskellige slowmotionløb. Min bedste
var David Hasselhoff.
Nå Charlotte og Emma blev nød til at gå pga. arbejde tidligt dagen efter, og efter de gik tømtes baren hurtigt ud. Så vi sad igen Jaffa, mig og den ene af bosserne, Lynne.
Snakkede igen om alt og ingenting og det var rart bare at slappe af inden man skulle afsted. Vi sad i baren, så vi kunne kigge ud og holde øje med hvornår bussen ville komme. Da den
endelig kom skulle jeg så skynde mig lidt og det blev en lidt mærkelig forvirret måde at sige farvel på. Det var først da jeg fandt en plads i bussen, at jeg indså at min Mitchelloplevelse
officielt var slut. Hvilket egentlig også betyder at min rejse her i Australien er ovre. Nu handler det jo bare om at bruge 33 timer på først at komme til Sydney, for at have en praktisk dag
der. Én overnatning og så til lufthavnen, for at være hjemme næsten 24 timer senere.
Puhaa jeg kan ikke forstå at det snart er tid til at sige "Farvel Australien", men så er der jo en masse nye ting jeg kan tage mig til når jeg igen kommer hjem. En masse nye ting jeg kan
starte og opleve. Denne gang forhåbentlig også med jer derhjemme, for jeg savner jer virkelig og det bliver ufattelig skønt at se jer igen!!
et billede af himlen, fra der hvor Digger og jeg fiskede.
Digger der er højst koncentreret om hans fiskning.
en anden normal aften, hvor de unge kommer over. Fra venstre: Frog, Tristan, Gavin, Ryson og Jason.
TAK TIL ALLE JEG HAR MØDT I AUSTRALIEN!!! DET HAR VÆRET EN UFORGLEMMELIG REJSE OG TAK TIL ALLE DER HJEMME FOR AT STØTTE MIG I AT TAGE AFSTED!! I ER HØJST ELSKET OG SAVNET! VI SES I MORGEN!! :D :D
Brormands fødselsdag!!! :D
11.1.12
Nu er det d. 11. januar og det er min brors fødselsdag!!!
Tillykke Christian, selvom dette i teorien vil være en forsinket fødselsdagshilsen, så er det faktisk ikke, da jeg sidder og skriver den nu på den rigtige dato!
Jeg håber du vil få en fantastisk dag, nu fylder du jo 21 år, hvilket jo for dig er en fantastisk alder, for så kan man rejse til Vegas og spilde penge :p
Jeg håber at det er gået godt med alle dine eksamer og det er jo lidt ærgerligt, at du fylder år midt i alle dine eksamer, men sådan er det jo når man er født i januar
og går på uni.
Igen Tillykke og jeg håber du får noget godt at spise på din føz'dag!
knus
Maj
Nu er det d. 11. januar og det er min brors fødselsdag!!!
Tillykke Christian, selvom dette i teorien vil være en forsinket fødselsdagshilsen, så er det faktisk ikke, da jeg sidder og skriver den nu på den rigtige dato!
Jeg håber du vil få en fantastisk dag, nu fylder du jo 21 år, hvilket jo for dig er en fantastisk alder, for så kan man rejse til Vegas og spilde penge :p
Jeg håber at det er gået godt med alle dine eksamer og det er jo lidt ærgerligt, at du fylder år midt i alle dine eksamer, men sådan er det jo når man er født i januar
og går på uni.
Igen Tillykke og jeg håber du får noget godt at spise på din føz'dag!
knus
Maj
Mitchell igen!
3.1.12 - 11.1.12
Så er jeg atter i Mitchell igen og denne gang jeg havde på forhånd lavet en aftale med mig selv om at deltage mere i byens aktiviteter osv. Sidste gang besluttede Niki og jeg
os for at det skulle være vores afvænning fra fest og lange nætter, så vi sagde nej til alle invitationer.
Det ville jeg ikke lade ske denne gang, der var jo en grund til at jeg kom tilbage. ja, okay første grund er mangel på penge, men ellers er det også fordi jeg godt kan lide
Mitchell. Mitchell er lille, alle kender alle, man bliver hurtigt en del af gruppen og så er det jo ikke det værste job. Jeg er bare ikke så meget til storbyer har jeg fundet
ud af, så små byer som Mitchell passer mig meget bedre.
Men altså, tilbage til arbejde, hvilket passede mig fint efter et par ugers ferie over jul og nytår. Det er dejligt at have noget at vågne op til hver dag. Derudover har det
også været skønt at se alle igen! alle de unge især, da ja, de voksne er da også gode at snakke med, men de er jo ikke helt min aldersgruppe.
EFTER EN UGE
JEg har nu kun en uge tilbage i Mitchell, men jeg føler allerede at jeg har lavet mere end de tre uger jeg var her første gang.
JEg har været til et par familiefødselsdage, en 60 års fødselsdag, hvor jeg fik en svingom med en af mændene der hedder Straight. Han er bare sin egen, meget speciel, men
ufattelig sjov og meget venlig. Han har en kæreste fra Skotland, da faktisk mange backpackere ender med at blive herude - ikke mig.
Jeg har også været til et par normale fester, som er mere afterparties efter baren er lukket og folk ikke er klar til at gå hjem. Jeg har jo selvfølgelig været rimelig
ædru, da jeg har arbejdet til lukketid, mens alle andre har haft tid til at bygge en god bund af alkohol.
I går var min fridag og jeg havde ikke fået så meget ud af dagen udover mit vasketøj og fitness centeret. Men omkring kl 17 ringede Straight og spurgte om jeg ville med på
jagt i aften/nat og jeg var da helt frisk. Vi ville dog nok ikke være hjemme før omkring kl 2 om natten, hvilket ikke gjorde så meget for jeg skulle ikke arbejde før om
eftermiddagen næste dag. Vi kørte så rundt på en masse gårde og prøvede at spotte kænguruer, når vi så så en, ville Straight slukke bilen og sætte en spotlys på kænguruen/
kænguruerne. HAn ville skyde dem fra sin bil, køre hen til dem og hænge dem op på nogle kroge bag på ladet af bilen.
Vi fik 18 stykker, selvom han sagde det ikke var helt nok, så var jeg da HELT tilfreds. Jeg havde regnet med 5-6 stykker.
Det var en super sjov oplevelse at køre rundt midt om natten, ude på enge, over åer og så prøve at spotte kænguruer i mørket. Det var en helt ny måde for mig at gå på jagt
på, og han tilbød mig endda at jeg kunne prøve at skyde, men jeg ville ikke have det pres på mine skuldre, hvis jeg nu ramte forkert. Straight derimod ramte pletskud hver gang!
Jeg ved ikke hvordan i har det med at tage på jagt efter kænguruer, men jeg kunne strengt anbefale det.
Kim og Jaffa, de to andre backpackere der også arbejdede i baren. Jaffa, til højre, arbejder dog stadigvæk i baren. Det har hun gjort de sidste syv måneder :O Nogle kan bare ikke forlade Mitchell når først de er ankommet.
En typisk solnedgang i Mitchell. Så ubeskrivelig smuk, især når man ser den i ægte live.
ja, mig på min sædvanlige plads i baren. Jeg så næsten aldrig på tv'et, da det for det meste bare var sport og mest af alt cricket :( Jeg så dog noget tennis :)
Et billede fra en sædvanlig aften når de unge var forbi, hvilket ville være størstedelen af alle dage. fra venstre: Adam, Tristan og Bridget.
Så er jeg atter i Mitchell igen og denne gang jeg havde på forhånd lavet en aftale med mig selv om at deltage mere i byens aktiviteter osv. Sidste gang besluttede Niki og jeg
os for at det skulle være vores afvænning fra fest og lange nætter, så vi sagde nej til alle invitationer.
Det ville jeg ikke lade ske denne gang, der var jo en grund til at jeg kom tilbage. ja, okay første grund er mangel på penge, men ellers er det også fordi jeg godt kan lide
Mitchell. Mitchell er lille, alle kender alle, man bliver hurtigt en del af gruppen og så er det jo ikke det værste job. Jeg er bare ikke så meget til storbyer har jeg fundet
ud af, så små byer som Mitchell passer mig meget bedre.
Men altså, tilbage til arbejde, hvilket passede mig fint efter et par ugers ferie over jul og nytår. Det er dejligt at have noget at vågne op til hver dag. Derudover har det
også været skønt at se alle igen! alle de unge især, da ja, de voksne er da også gode at snakke med, men de er jo ikke helt min aldersgruppe.
EFTER EN UGE
JEg har nu kun en uge tilbage i Mitchell, men jeg føler allerede at jeg har lavet mere end de tre uger jeg var her første gang.
JEg har været til et par familiefødselsdage, en 60 års fødselsdag, hvor jeg fik en svingom med en af mændene der hedder Straight. Han er bare sin egen, meget speciel, men
ufattelig sjov og meget venlig. Han har en kæreste fra Skotland, da faktisk mange backpackere ender med at blive herude - ikke mig.
Jeg har også været til et par normale fester, som er mere afterparties efter baren er lukket og folk ikke er klar til at gå hjem. Jeg har jo selvfølgelig været rimelig
ædru, da jeg har arbejdet til lukketid, mens alle andre har haft tid til at bygge en god bund af alkohol.
I går var min fridag og jeg havde ikke fået så meget ud af dagen udover mit vasketøj og fitness centeret. Men omkring kl 17 ringede Straight og spurgte om jeg ville med på
jagt i aften/nat og jeg var da helt frisk. Vi ville dog nok ikke være hjemme før omkring kl 2 om natten, hvilket ikke gjorde så meget for jeg skulle ikke arbejde før om
eftermiddagen næste dag. Vi kørte så rundt på en masse gårde og prøvede at spotte kænguruer, når vi så så en, ville Straight slukke bilen og sætte en spotlys på kænguruen/
kænguruerne. HAn ville skyde dem fra sin bil, køre hen til dem og hænge dem op på nogle kroge bag på ladet af bilen.
Vi fik 18 stykker, selvom han sagde det ikke var helt nok, så var jeg da HELT tilfreds. Jeg havde regnet med 5-6 stykker.
Det var en super sjov oplevelse at køre rundt midt om natten, ude på enge, over åer og så prøve at spotte kænguruer i mørket. Det var en helt ny måde for mig at gå på jagt
på, og han tilbød mig endda at jeg kunne prøve at skyde, men jeg ville ikke have det pres på mine skuldre, hvis jeg nu ramte forkert. Straight derimod ramte pletskud hver gang!
Jeg ved ikke hvordan i har det med at tage på jagt efter kænguruer, men jeg kunne strengt anbefale det.
Kim og Jaffa, de to andre backpackere der også arbejdede i baren. Jaffa, til højre, arbejder dog stadigvæk i baren. Det har hun gjort de sidste syv måneder :O Nogle kan bare ikke forlade Mitchell når først de er ankommet.
En typisk solnedgang i Mitchell. Så ubeskrivelig smuk, især når man ser den i ægte live.
ja, mig på min sædvanlige plads i baren. Jeg så næsten aldrig på tv'et, da det for det meste bare var sport og mest af alt cricket :( Jeg så dog noget tennis :)
Greyhound??!
2.1.12 - 3.1.12
Jeg havde jo besluttet mig for at tage til Mitchell igen efter nytår og havde booket en bus fra Sydney til Mitchell d. 2. januar. Jeg tog bussen kl 7 om morgenen d. 2. januar
og ankom til Mitchell d. 3. januar kl 16:35. Dvs. en bustur der varede 33 timer og 35 minutter - FUCK. Jeg har aldrig været så træt af at køre i bus, som efter denne tur.
Fra Sydney til Brisbane sad jeg ved siden af en pige, jeg først antog var en dreng - det kan være lidt svært engang imellem. Hun faldt i søvn og hendes hoved faldt hele tiden
til min side, så enten foran mig eller hun ville ramme min skulder, vågne ved chokket, falde i søvn igen og det ville bare starte igen.
Bare for at få det på det rene - Det var en MEGET lang bustur!
Dog burde det være det hele værd!
Bussen der ankom ved stationen i Sydney
Jeg havde jo besluttet mig for at tage til Mitchell igen efter nytår og havde booket en bus fra Sydney til Mitchell d. 2. januar. Jeg tog bussen kl 7 om morgenen d. 2. januar
og ankom til Mitchell d. 3. januar kl 16:35. Dvs. en bustur der varede 33 timer og 35 minutter - FUCK. Jeg har aldrig været så træt af at køre i bus, som efter denne tur.
Fra Sydney til Brisbane sad jeg ved siden af en pige, jeg først antog var en dreng - det kan være lidt svært engang imellem. Hun faldt i søvn og hendes hoved faldt hele tiden
til min side, så enten foran mig eller hun ville ramme min skulder, vågne ved chokket, falde i søvn igen og det ville bare starte igen.
Bare for at få det på det rene - Det var en MEGET lang bustur!
Dog burde det være det hele værd!
Sydney og Nytår!! :D
30.12.11 - 2.1.12
Sydney igen!
Det var meget mærkeligt at være tilbage til det sted, hvor alting startede og så endda også i det område, hvor jeg først boede i ni dage. Bondi Beach.
Vi hoppede af bussen og allerede der skiltes vi, da jeg skulle til Bondi Beach, og de fire andre skulle op til Karas fars lejlighed, som lå nær ved Harbor Bridge. hendes
far er diplomat og rejser meget, de har deres base i Hong Kong, men han har et par lejligheder rundt omkring. Derudover er de engelske, men Kara selv har boet det meste af
sit liv i Hong Kong, men også et år i USA som udvækslingsstudent og i England, da hun gik på universitetet.
Nå men jeg fandt min vej til Bondi Beach, hvor den fantastiske Cherrie hentede mig fra stationen og viste mig den fem minutters gågang fra stationen til lejligheden. Det var
jo bare perfekt. Hun advarede mig om, at lejligheden var lille, men jeg har jo allerede set små lejligheder (Natashas og Kamillas :p), så jeg blev glædeligt overrasket, da
jeg så at lejligheden faktisk ikke var så lille igen. fire rum og et rimeligt køkken.
I vil se nogle billeder, det var dog et værre rod at bo fem mennesker der, når det normalt er en lejlighed til to mennesker.
Jeg sov på gulvet, og brugte mit håndklæde som madras, mit grønne tæppe som dyne og min sweater som hovedpude. Det var nu meget sjovt, og jeg sparede ufattelig mange penge,
da jeg ikke skulle betale overpris for en seng på et vandrehjem. fordi det er jul og nytår, så er alle vandrehjem fuldt booket og de tager overpris. For eksempel kan de be
dig om at betale 1000 AUD for en uge, hvor du må dele værelse med 11 andre mennesker - normalt vil det ikke engang være 200 AUD om ugen, men alle tager til Sydney og specielt
for nytår!
Det var dejligt at se nogle velkendte ansigter igen bl.a. Josh, som jeg ikke havde set siden Cairns. Han havde fløjet til Sydney for at arbejde som frisør. Jeg så Niki igen,
som jeg arbejdede sammen med i Mitchell. Gardner, som jeg havde set bare et par dage inden og så selvfølgelig Cherrie, som jeg ikke rigtig havde set siden jeg først ankom til
Brisbane og vi delte en bustur sammen ud til ingenting, hvor hun hoppede af før Niki og mig, for at arbejde i en by med otte huse og hendes motel/bar.
nåå d. 31. tog vi tidligt ind til Operahuset, for at få nogle rigtig gode pladser. Eller det vil sige at Gardner og jeg tog derind, da ingen af de andre var tæt på at være
klar til den aftalte tid. De kom dog hurtigt efter os, da de indså, at de nok havde været lige lovligt langsomme. Ved operahuset mødte vi op med Toni, England og Serah,
Tyskland som jeg ikke havde set siden Cairns, så det var fantastisk at se dem igen!
vi var allerede derinde kl 8:30 og vi skulle sidde der til kl 00:00, så altså 15,5 time - yay -.-' I det mindste var det i godt selskab. Vi havde fået en super plads, med
en fantastisk udsigt over broen og over operahuset. Vores skønne nytårsmiddag bestod af sandwiches lavet hjemmefra og så nogle snacks, men det var bestemt ikke det vigtigste!
Det var jo en vild følelse at tilbringe sin tid med gode venner, man havde lært at kende i et land så langt væk fra Danmark, og et land så langt væk fra deres lande også og så
kunne mødes i Sydney, for at fejre en af de bedste dage på året sammen.
haha der var flere show der kørte fra kl 18.00 og frem til nytår, bl.a. et flyshow, hvor de stavede med røg på himmelen. Dog var det en latterlig besked. De kunne have skrevet noget
som "Happy New Year", "Have a good one", "Let's party" - De kunne have skrevet en masse beskeder, som alle kunne følge med på, men nej...
De skrev "Are you going to heaven?" og så "How?" og til sidst "Trust in Christ" - OMG hvorfor? 3/4 af dem ved operahuset var fra Asien og så vidt jeg ved er det ikke den mest
udbredte religion i Asien. Deruodver er der generelt bare en masse mennesker, som de udelader ved at tale om kristendom og helt ærligt? HVilken mening giver det at tale
om religion og kristendom på nytårsaftensdag?
Nå ja, lidt irriteret og lidt i et grineanfald kom vi alle hurtigt over den besked og fortsatte vores venten mod nytår.
OMFG har man nogensinde set noget så fantastisk!! Klokken slog endelig 00:00 efter 15,5 times venten kunne vi se 10-15 minutters ufatteligt utroligt målløsende show nogensinde!!
Det var jo fantastisk og vi stod alle og kunne ikke fatte, at vi faktisk var der og kunne se det i ægte live! Jeg ved at det blev vist på dansk tv og jeg håber da at i så det,
for det var da utroligt!
Vi krammede, råbte og nogle begyndte at græde! Vi havde et fantastisk nytår og jeg sendte mange tanker hjem, når det endelig var jeres tid til også at kunne fejre nytår.
I hope you had a good one
xXx
Et billede taget fra trapperne op til Operahuset. Det er fra da vi ankom omkring kl 8 om morgenen.
Dette er så et billede taget lige før indgangene lukkede. Der var så en dramatisk forandring i mængden :p
Et billede taget lige før eller efter nytår, men fra venstre: Niki, Josh og Cherrie. Alle tre fra England.
Gruppebillede, mens vi sidder og venter vores 16 timer på at det skal blive midnat. Et par stykker, inklusiv mig selv, mangler dog. fra venstre: Serah, Cherrie, Toni og Josh.
Her sad vi og plejede vores ikke eksisterende tømmermænd dagen efter. Bondi Beach. Vi så endda filmholdet vandre rundt og lave det dersens Bondi lifeguard show, som jeg ved Patricia kender til ;p
Et billede af, ja, min seng. Jeg sov på mit håndklæde, brugte min sweater som pude og havde mit tæppe som dyne. Det var jo kun tre dage og bedre end at betale 100 dollars per nat for et 15 personers soveværelse.
Sydney igen!
Det var meget mærkeligt at være tilbage til det sted, hvor alting startede og så endda også i det område, hvor jeg først boede i ni dage. Bondi Beach.
Vi hoppede af bussen og allerede der skiltes vi, da jeg skulle til Bondi Beach, og de fire andre skulle op til Karas fars lejlighed, som lå nær ved Harbor Bridge. hendes
far er diplomat og rejser meget, de har deres base i Hong Kong, men han har et par lejligheder rundt omkring. Derudover er de engelske, men Kara selv har boet det meste af
sit liv i Hong Kong, men også et år i USA som udvækslingsstudent og i England, da hun gik på universitetet.
Nå men jeg fandt min vej til Bondi Beach, hvor den fantastiske Cherrie hentede mig fra stationen og viste mig den fem minutters gågang fra stationen til lejligheden. Det var
jo bare perfekt. Hun advarede mig om, at lejligheden var lille, men jeg har jo allerede set små lejligheder (Natashas og Kamillas :p), så jeg blev glædeligt overrasket, da
jeg så at lejligheden faktisk ikke var så lille igen. fire rum og et rimeligt køkken.
I vil se nogle billeder, det var dog et værre rod at bo fem mennesker der, når det normalt er en lejlighed til to mennesker.
Jeg sov på gulvet, og brugte mit håndklæde som madras, mit grønne tæppe som dyne og min sweater som hovedpude. Det var nu meget sjovt, og jeg sparede ufattelig mange penge,
da jeg ikke skulle betale overpris for en seng på et vandrehjem. fordi det er jul og nytår, så er alle vandrehjem fuldt booket og de tager overpris. For eksempel kan de be
dig om at betale 1000 AUD for en uge, hvor du må dele værelse med 11 andre mennesker - normalt vil det ikke engang være 200 AUD om ugen, men alle tager til Sydney og specielt
for nytår!
Det var dejligt at se nogle velkendte ansigter igen bl.a. Josh, som jeg ikke havde set siden Cairns. Han havde fløjet til Sydney for at arbejde som frisør. Jeg så Niki igen,
som jeg arbejdede sammen med i Mitchell. Gardner, som jeg havde set bare et par dage inden og så selvfølgelig Cherrie, som jeg ikke rigtig havde set siden jeg først ankom til
Brisbane og vi delte en bustur sammen ud til ingenting, hvor hun hoppede af før Niki og mig, for at arbejde i en by med otte huse og hendes motel/bar.
nåå d. 31. tog vi tidligt ind til Operahuset, for at få nogle rigtig gode pladser. Eller det vil sige at Gardner og jeg tog derind, da ingen af de andre var tæt på at være
klar til den aftalte tid. De kom dog hurtigt efter os, da de indså, at de nok havde været lige lovligt langsomme. Ved operahuset mødte vi op med Toni, England og Serah,
Tyskland som jeg ikke havde set siden Cairns, så det var fantastisk at se dem igen!
vi var allerede derinde kl 8:30 og vi skulle sidde der til kl 00:00, så altså 15,5 time - yay -.-' I det mindste var det i godt selskab. Vi havde fået en super plads, med
en fantastisk udsigt over broen og over operahuset. Vores skønne nytårsmiddag bestod af sandwiches lavet hjemmefra og så nogle snacks, men det var bestemt ikke det vigtigste!
Det var jo en vild følelse at tilbringe sin tid med gode venner, man havde lært at kende i et land så langt væk fra Danmark, og et land så langt væk fra deres lande også og så
kunne mødes i Sydney, for at fejre en af de bedste dage på året sammen.
haha der var flere show der kørte fra kl 18.00 og frem til nytår, bl.a. et flyshow, hvor de stavede med røg på himmelen. Dog var det en latterlig besked. De kunne have skrevet noget
som "Happy New Year", "Have a good one", "Let's party" - De kunne have skrevet en masse beskeder, som alle kunne følge med på, men nej...
De skrev "Are you going to heaven?" og så "How?" og til sidst "Trust in Christ" - OMG hvorfor? 3/4 af dem ved operahuset var fra Asien og så vidt jeg ved er det ikke den mest
udbredte religion i Asien. Deruodver er der generelt bare en masse mennesker, som de udelader ved at tale om kristendom og helt ærligt? HVilken mening giver det at tale
om religion og kristendom på nytårsaftensdag?
Nå ja, lidt irriteret og lidt i et grineanfald kom vi alle hurtigt over den besked og fortsatte vores venten mod nytår.
OMFG har man nogensinde set noget så fantastisk!! Klokken slog endelig 00:00 efter 15,5 times venten kunne vi se 10-15 minutters ufatteligt utroligt målløsende show nogensinde!!
Det var jo fantastisk og vi stod alle og kunne ikke fatte, at vi faktisk var der og kunne se det i ægte live! Jeg ved at det blev vist på dansk tv og jeg håber da at i så det,
for det var da utroligt!
Vi krammede, råbte og nogle begyndte at græde! Vi havde et fantastisk nytår og jeg sendte mange tanker hjem, når det endelig var jeres tid til også at kunne fejre nytår.
I hope you had a good one
xXx
Et billede taget fra trapperne op til Operahuset. Det er fra da vi ankom omkring kl 8 om morgenen.
Dette er så et billede taget lige før indgangene lukkede. Der var så en dramatisk forandring i mængden :p
Gruppebillede, mens vi sidder og venter vores 16 timer på at det skal blive midnat. Et par stykker, inklusiv mig selv, mangler dog. fra venstre: Serah, Cherrie, Toni og Josh.
Her sad vi og plejede vores ikke eksisterende tømmermænd dagen efter. Bondi Beach. Vi så endda filmholdet vandre rundt og lave det dersens Bondi lifeguard show, som jeg ved Patricia kender til ;p
Et billede af, ja, min seng. Jeg sov på mit håndklæde, brugte min sweater som pude og havde mit tæppe som dyne. Det var jo kun tre dage og bedre end at betale 100 dollars per nat for et 15 personers soveværelse.
Byron Bay og jul!
Halløj endelig en opdatering, eller det vil sige en del opdateringer. Det må i meget undskylde, men jeg har skrevet opdateringer undervejs og gemt dem,
da jeg ikke har haft mulighed for at oploade dem før nu. Jeg håber i vil nyde lidt lang læsning, ellers så er der vist et par billeder i bare kan kigge på ;)
vi ankom alle d. 23. - de sidste ankom sidst på aftenen og så var det bare med at få en julestemning igang.
Det er jo ikke helt nemt, når dem der sidder rundt om en er venner og ikke familie, når vejret udenfor er solrigt, fugtigt og alt for varmt.
fire af dem i huset, som har rejst sammen ned af kysten, havde købt noget julepynt, som da kunne hjælpe med at minde os om hvilken tid vi var i.
Det var jo slet ikke som den traditionelle julepynt hjemme med gran, levende lys, nisser, nisselandsskab og fars billige julepynt, men jeg så da bestemt frem til
at fejre jul på en ny måde.
Det blev jo ikke d. 24. at vi fejrede jul, for det er jo ikke normalt -.-' Så jeg måtte vente en ekstra dag, dog besluttede vi os for at gå ud d. 24. og så fejre juledag,
når klokken slog 00:00. Det endte jo så med at være en god juleaften, selvom jeg ikke ville kalde det juleaften, mere en tur i byen med gode venner i en speciel tid.
I huset var der også to piger fra henholdsvis England og Holland, Kirstie og Inga, som var blevet inviteret af to andre, Eoghan og Tia (et irsk par). De var super flinke og vi tilbragte
dagene sammen nede ved stranden eller foran fjernsynet i stuen. Vi udnyttede jo alle sammen med stor stil, at vi endelig havde et TV med en masse kanaler. Det savner man
hurtigt herude.
JULEDAG
vi havde først aftalt, at vi alle skulle lave en traditionel juleret fra vores hjemland til julefrokosten, men så blev det bare lidt tung mad i den varme, så vi besluttede
os for at holde en grillfest i stedet, hvilket virkede meget bedre. burgere, pølser, kinarejer, kartoffelsalat, pastasalat og alt andet hvad hjertet begærede. Super middag
i rigtig godt selskab. Det var jo sådan, at en halvdel af gruppen fra Cairns ville fejre jul i Byron Bay, mens den anden halvdel ville fejre det i Sydney. Problemet var bare,
at dem i Sydney slet ikke havde organiseret noget, så de endte med at spise dåseskinke på stranden. Jeg var da lykkelig for, at jeg besluttede mig for Byron Bay! ;p
BOXING DAY
Det som vi jo kalder 2. juledag, kaldes Boxing day mange andre steder bl.a. England og alle de andre engelsk talende lande, som var der hvor hovedparten af vores gruppe var fra.
Faktisk var Inga og jeg de eneste der ikke havde engelsk som modersmål ud af en gruppe på 12.
anyhow vi tilbragte næsten alle os dagen foran fjernsynet, hvor vi først så amerikansk football pga. amerikaneren i huset, Gardner. efter det så vi bare film efter film
og slappede bare max af. Super dag.
RESTEN AF TIDEN
d. 27. og 28. var farvel dage til de fleste, dog besluttede jeg, Holly, Ben, Damo og Kara os for at tilbringe en ekstra dag i Byron Bay og så først tage afsted d. 29.
Det gode var, at det ikke var tid til det endelige farvel endnu, da vi ville mødes igen til nytår i Sydney, så det var et på gensyn!
d. 28. havde de fire andre og jeg booket en tur til en lille by, Nimbin, der ligger omkring en time væk fra Byron Bay og kysten. Lad mig sige det sådan, denne by har et meget
hmm afslappet forhold til stoffer, specielt hash og svampe. Så så snart vi trådte ud af bussen ville mennesker stå frit og afslappet på gaden og spørger om man var interesseret i nogle
joints eller muligvis nogle småkager. Jeg endte med bare at købe en iskaffe i stedet, hvilket garanteret også smagte meget bedre.
Det var spændende at se det hele, men det var også bare en oplevelse der var mere en iagtagelse end en deltagelse.
Vi tog afsted d. 29. om morgenen, hvor vi havde planlagt at stoppe otte-ni timer i en kyst by, der hedder Coffs Harbour, bare så vi lige havde tid til at se byen og tage et
billede foran den store banan. Vi tog også ned til havnen, hvor vi købte fantastiske fish&chips og tog videre til et marked, der havde forlystelser og sådan. Selvfølgelig
skulle jeg prøve så mange som muligt, og helst også den vildelste. Jeg og Damo besluttede os for at prøve den vildelste, hvilket virker lidt som "Extreme" på Bakken, dog
var denne her en kende vildere og jeg kunne ikke stoppe med at grine, mens Damo bare skreg med sin dybeste stemme: "Oh My God" og "What the fuck" - haha jeg grinte nu også
mest af ham.
Nå vi hoppede på natbussen og tog sydpå mod Sydney.
Rigtig god jul - jeg håber da, at jeres jul har været ligeså god.
gruppebillede af dem jeg fejrede jul med i Byron Bay.
fra venstre øvre hjørne: Gardner, Ben, Damo, Eoghan, Sam, Henry
fra venstre nedre hjørne: Kara, Holly, Tia og mig :)
Vi tog ned på stranden juledag, dog var vejret bedre end det ser ud til på billedet ;)
Se hvad jeg fandt!!! Dog er de langt fra ligeså gode som mors, men alle vennerne fra England sagde at det deres favorit småkager til jul, som de normalt købte hvert år. Jaja Danmark kan bage.
Jeg fik ikke så mange billeder af Nimbin, men dette kan måske efterlade et lille indtryk.
Et billede der blev taget da vi ventede på bussen ud af Coffs Harbour mod Sydney. Vi har dog også et rigtig billede foran The Big Banana. Det er ikke en attraktion jeg kendte til før jeg kom til Coffs Harbour, så bare slap af hvis i ikke har hørt om det heller :p
da jeg ikke har haft mulighed for at oploade dem før nu. Jeg håber i vil nyde lidt lang læsning, ellers så er der vist et par billeder i bare kan kigge på ;)
vi ankom alle d. 23. - de sidste ankom sidst på aftenen og så var det bare med at få en julestemning igang.
Det er jo ikke helt nemt, når dem der sidder rundt om en er venner og ikke familie, når vejret udenfor er solrigt, fugtigt og alt for varmt.
fire af dem i huset, som har rejst sammen ned af kysten, havde købt noget julepynt, som da kunne hjælpe med at minde os om hvilken tid vi var i.
Det var jo slet ikke som den traditionelle julepynt hjemme med gran, levende lys, nisser, nisselandsskab og fars billige julepynt, men jeg så da bestemt frem til
at fejre jul på en ny måde.
Det blev jo ikke d. 24. at vi fejrede jul, for det er jo ikke normalt -.-' Så jeg måtte vente en ekstra dag, dog besluttede vi os for at gå ud d. 24. og så fejre juledag,
når klokken slog 00:00. Det endte jo så med at være en god juleaften, selvom jeg ikke ville kalde det juleaften, mere en tur i byen med gode venner i en speciel tid.
I huset var der også to piger fra henholdsvis England og Holland, Kirstie og Inga, som var blevet inviteret af to andre, Eoghan og Tia (et irsk par). De var super flinke og vi tilbragte
dagene sammen nede ved stranden eller foran fjernsynet i stuen. Vi udnyttede jo alle sammen med stor stil, at vi endelig havde et TV med en masse kanaler. Det savner man
hurtigt herude.
JULEDAG
vi havde først aftalt, at vi alle skulle lave en traditionel juleret fra vores hjemland til julefrokosten, men så blev det bare lidt tung mad i den varme, så vi besluttede
os for at holde en grillfest i stedet, hvilket virkede meget bedre. burgere, pølser, kinarejer, kartoffelsalat, pastasalat og alt andet hvad hjertet begærede. Super middag
i rigtig godt selskab. Det var jo sådan, at en halvdel af gruppen fra Cairns ville fejre jul i Byron Bay, mens den anden halvdel ville fejre det i Sydney. Problemet var bare,
at dem i Sydney slet ikke havde organiseret noget, så de endte med at spise dåseskinke på stranden. Jeg var da lykkelig for, at jeg besluttede mig for Byron Bay! ;p
BOXING DAY
Det som vi jo kalder 2. juledag, kaldes Boxing day mange andre steder bl.a. England og alle de andre engelsk talende lande, som var der hvor hovedparten af vores gruppe var fra.
Faktisk var Inga og jeg de eneste der ikke havde engelsk som modersmål ud af en gruppe på 12.
anyhow vi tilbragte næsten alle os dagen foran fjernsynet, hvor vi først så amerikansk football pga. amerikaneren i huset, Gardner. efter det så vi bare film efter film
og slappede bare max af. Super dag.
RESTEN AF TIDEN
d. 27. og 28. var farvel dage til de fleste, dog besluttede jeg, Holly, Ben, Damo og Kara os for at tilbringe en ekstra dag i Byron Bay og så først tage afsted d. 29.
Det gode var, at det ikke var tid til det endelige farvel endnu, da vi ville mødes igen til nytår i Sydney, så det var et på gensyn!
d. 28. havde de fire andre og jeg booket en tur til en lille by, Nimbin, der ligger omkring en time væk fra Byron Bay og kysten. Lad mig sige det sådan, denne by har et meget
hmm afslappet forhold til stoffer, specielt hash og svampe. Så så snart vi trådte ud af bussen ville mennesker stå frit og afslappet på gaden og spørger om man var interesseret i nogle
joints eller muligvis nogle småkager. Jeg endte med bare at købe en iskaffe i stedet, hvilket garanteret også smagte meget bedre.
Det var spændende at se det hele, men det var også bare en oplevelse der var mere en iagtagelse end en deltagelse.
Vi tog afsted d. 29. om morgenen, hvor vi havde planlagt at stoppe otte-ni timer i en kyst by, der hedder Coffs Harbour, bare så vi lige havde tid til at se byen og tage et
billede foran den store banan. Vi tog også ned til havnen, hvor vi købte fantastiske fish&chips og tog videre til et marked, der havde forlystelser og sådan. Selvfølgelig
skulle jeg prøve så mange som muligt, og helst også den vildelste. Jeg og Damo besluttede os for at prøve den vildelste, hvilket virker lidt som "Extreme" på Bakken, dog
var denne her en kende vildere og jeg kunne ikke stoppe med at grine, mens Damo bare skreg med sin dybeste stemme: "Oh My God" og "What the fuck" - haha jeg grinte nu også
mest af ham.
Nå vi hoppede på natbussen og tog sydpå mod Sydney.
Rigtig god jul - jeg håber da, at jeres jul har været ligeså god.
gruppebillede af dem jeg fejrede jul med i Byron Bay.
fra venstre øvre hjørne: Gardner, Ben, Damo, Eoghan, Sam, Henry
fra venstre nedre hjørne: Kara, Holly, Tia og mig :)
Vi tog ned på stranden juledag, dog var vejret bedre end det ser ud til på billedet ;)
Jeg fik ikke så mange billeder af Nimbin, men dette kan måske efterlade et lille indtryk.
fredag den 23. december 2011
Byron Bay!
Hej alle sammen
Glædelig jul
Jeg håber virkelig at alle nyder deres jul uanset hvor de befinder sig verden - New York, Danmark eller charterferie ;p
Jeg sidder jo i solen i Australien, lige nu et sted der hedder Byron Bay. Jeg er i et hus sammen med 10 andre venner og vi prøver alle at hitte den bedste julestemning frem. Det er dog lidt svært når vi alle er vant til sne, kulde og en masse dekorationer.
Vi har dog en hemmelig nisseven og jeg har ingen anelse om hvem min er. Jeg glæder mig dog til at åbne min gave i morgen tidlig.
Her kommer vi jo til at fejre jul d. 25. december, da stort alle mine venner her er fra England, Irland og USA - dog en fra Holland - men ikke engang Holland fejre jul d. 24. december.
I morgen holder vi stor grilldag og smider en masse traditioner væk og spiser salat, burgere og pandekager. Det skal nok blive spændende, men hele aftenen i dag vil jeg tænke på alle i Danmark, især familien og det traditionelle julebord med alt hvad man kunne ønske sig.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk jul fejret i ønskede omgivelser!! Jeg elsker jer alle og jeg glæder mig til at se jer i januar!! Jeg har jo UNDER En måned tilbage - vildt ikke?
Glædelig jul
Jeg håber virkelig at alle nyder deres jul uanset hvor de befinder sig verden - New York, Danmark eller charterferie ;p
Jeg sidder jo i solen i Australien, lige nu et sted der hedder Byron Bay. Jeg er i et hus sammen med 10 andre venner og vi prøver alle at hitte den bedste julestemning frem. Det er dog lidt svært når vi alle er vant til sne, kulde og en masse dekorationer.
Vi har dog en hemmelig nisseven og jeg har ingen anelse om hvem min er. Jeg glæder mig dog til at åbne min gave i morgen tidlig.
Her kommer vi jo til at fejre jul d. 25. december, da stort alle mine venner her er fra England, Irland og USA - dog en fra Holland - men ikke engang Holland fejre jul d. 24. december.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk jul fejret i ønskede omgivelser!! Jeg elsker jer alle og jeg glæder mig til at se jer i januar!! Jeg har jo UNDER En måned tilbage - vildt ikke?
onsdag den 21. december 2011
MITCHELL!!
Dagen efter Australia Zoo var det blevet tid for mig at gå på jobjagt - jeg havde bestemt ikke set frem til denne del, men jeg havde hårdt brug for nogle penge!
Jeg mødte Cherrie og Niki, som lige var ankommet i Brisbane, hvor de havde fløjet fra Cairns og til Brisbane. De arbejdede begge på det vandrehjem jeg var gæst ved i Cairns - vi havde en fantastisk tid deroppe! Det var skønt at se dem igen, men vi sad alle tre rigtig godt i den, da vi alle manglede penge og arbejde. Cherrie mere end os andre, da hun bogstavelig talt kun havde 37 dollars, da hun ankom til Brisbane! :o
Nå men vi kunne i det mindste græde ved hinandens skuldre og hjælpe hinanden med at finde arbejde. Vi brugte to dage i Brisbane, hvor vi ikke lavede andet end at ansøge, ansøge og ansøge for arbejde. Det var bare mega svært at få et, når de ved at man kun vil være i byen i omkring tre uger.
Vi blev deprimeret, trætte og endnu mere fattige til sidst, at vi blev desperate nok til at gå til en job club, der kan hjælpe dig med at finde arbejde på gårde og i små byer osv.
Manden var super rar og skaffede os alle tre arbejde indenfor en halv time! :D Arbejdet ville starte dagen efter, vi skulle med en bus kl 7 om morgenen og ville ende 7 timer væk i en lille by, Mitchell. Problemet var så bare også at vi ikke kunne gå sammen alle tre, men en blev nød til at tage til en anden by alene - det blev Cherrie.
Jeg begyndte at panikke en smule, blev svimmel og havde en stor træng til at tisse i bukserne, men det skete dog ikke. Jeg skulle bare lige håndtere at jeg nu skulle til at arbejde 60 timer om ugen, hvor jeg før havde leget turist i tre måneder og ikke havde foretaget noget fornuftigt i alt for lang tid.
Nå men vi tog afsted alligevel - vi var alle tre bange og stadigvæk deprimeret, da vi vidste at vi ikke engang ville tjene ufattelig meget for at komme ud og arbejde der i tre uger.
Okay, jeg er ikke engang begyndt på at beskrive de sidste tre uger i Mitchell og jeg har allerede skrevet en stil... Okay, der er så meget at fortælle, at jeg kun vil gøre det meget kort her - resten kan i få derhjemme.
Da Niki og jeg ankom til Mitchell var vi chokeret! Kunne dette nu være en by og ikke en landsby? vi fandt ud af at der bor omkring 1000 mennesker i Mitchell og omkring 50% af dem kan gå for at være landsbytossen.
Vores arbejde bestod mest i at arbejde i baren, da det hotel vi faktisk havde fået arbejde på ikke længere fungerede som et hotel, men kun som en restaurant og bar.
Man lærer hurtigt de lokale at kende, og Niki og jeg serverede mange som vi ikke mente burde have alkohol. De havde tydeligvis ikke andet i livet end at drikke - så nogle sjæle var ret deprimerende.
Dog var der en MASSE unge i byen, som kom ud og festede og kom til baren efter arbejde for at få et par øl. Niki og jeg blev dog kaldt de kedelige backpacker, da vi ofte sagde nej tak til at tage med videre efter baren var lukket. Vi var så absolut smadret efter hver dag på arbejde, da man stod op og begyndte at arbejde til at man så gik i seng.
Det endte dog med at vi endelig tog ud den sidste lørdag inden vi tog afsted og vi festede også med nogle af de unge den allersidste aften vi havde i byen.
Vi endte med at have en god tid i Mitchell, selvom det virkede som en umulighed, da vi først kom derud. Jeg havde sådan en god tid, at jeg højst sandsynligt kommer tilbage efter nytår for et par uger før jeg tager hjem til Danmark.
Her er et par billeder af byen og et par billeder fra sidste aften.
På vej ud mod ingenting - Niki til venste, Cherrie i midten og så mig :p Cherrie stod af bussen en halv time før os. Her har vi en pause i en lille by - ikke så lille som Mitchell - hvor vi bare prøvede at holde humøret højt.
dette er så min arbejdsplads - en meget usædvanlig vinkel for mig, da jeg tilbragte det meste af min tid på den anden side af baren.
nedenunder er billeder fra sidste aften, hvor vi lige blev nød til at tage nogle gruppebilleder.
Colin and Niki
Brandon og os - han kom ind kl to om eftermiddagen og begyndte at drikke - på dette tidspunkt er klokken omkring 1 om natten :p heldigvis er dette foto taget inden han brækker sig og fylder gulvet foran ham med sit opkast. Forresten skulle han arbejde næste morgen - han er lastbilchauffør.
Drew og Niki - som i kan se er han ikke helt i form, hvilket var tilfældet for mange af Mitchells indbyggere. Men super flink og ekstrem god til at spille pool.
Adam og Niki - han var utrolig fuld og overbevist om at Niki prøvede at score ham - han havde ikke en chance :p
Digger og mig - kom ind hver dag efter arbejde for at drikke XXXX Gold (øl) - man lærer hurtigt hvad alle drikker herude.
Jas og Niki - utrolig sjov fyr, der den sidste aften viste os hans gamle arbejdsplads (bageriet i byen), hvor jeg fik lov til at hjælpe med :D
Tristan og jeg - haha utrolig sjov - det var super ærgerligt at Niki og jeg tilbragte så meget tid bag baren, så vi ikke fik lært dem alle ordentligt at kende!
Super god sidste aften! Det betød så bare også tømmermænd i bussen næste morgen. en 9 timers bustur tilbage til Brisbane, hvor jeg så sidder nu, eller rettere sagt ligger nu i min seng. Brisbane er super kedelig. Jeg savner Mitchell, men i morgen tager jeg bussen til Byron Bay for at fejre jul med en masse venner! Det skal nok blive godt! :D
Over and out - undskyld for den lange opdatering, jeg holdt mig dog virkelig kortfattet. Jeg glæder mig til at fortælle mere om Mitchell når jeg kommer hjem igen! ;D Det er utroligt at tænke på, at jeg har mindre end en måned tilbage i Australien!!! :O
Jeg mødte Cherrie og Niki, som lige var ankommet i Brisbane, hvor de havde fløjet fra Cairns og til Brisbane. De arbejdede begge på det vandrehjem jeg var gæst ved i Cairns - vi havde en fantastisk tid deroppe! Det var skønt at se dem igen, men vi sad alle tre rigtig godt i den, da vi alle manglede penge og arbejde. Cherrie mere end os andre, da hun bogstavelig talt kun havde 37 dollars, da hun ankom til Brisbane! :o
Nå men vi kunne i det mindste græde ved hinandens skuldre og hjælpe hinanden med at finde arbejde. Vi brugte to dage i Brisbane, hvor vi ikke lavede andet end at ansøge, ansøge og ansøge for arbejde. Det var bare mega svært at få et, når de ved at man kun vil være i byen i omkring tre uger.
Vi blev deprimeret, trætte og endnu mere fattige til sidst, at vi blev desperate nok til at gå til en job club, der kan hjælpe dig med at finde arbejde på gårde og i små byer osv.
Manden var super rar og skaffede os alle tre arbejde indenfor en halv time! :D Arbejdet ville starte dagen efter, vi skulle med en bus kl 7 om morgenen og ville ende 7 timer væk i en lille by, Mitchell. Problemet var så bare også at vi ikke kunne gå sammen alle tre, men en blev nød til at tage til en anden by alene - det blev Cherrie.
Jeg begyndte at panikke en smule, blev svimmel og havde en stor træng til at tisse i bukserne, men det skete dog ikke. Jeg skulle bare lige håndtere at jeg nu skulle til at arbejde 60 timer om ugen, hvor jeg før havde leget turist i tre måneder og ikke havde foretaget noget fornuftigt i alt for lang tid.
Nå men vi tog afsted alligevel - vi var alle tre bange og stadigvæk deprimeret, da vi vidste at vi ikke engang ville tjene ufattelig meget for at komme ud og arbejde der i tre uger.
Okay, jeg er ikke engang begyndt på at beskrive de sidste tre uger i Mitchell og jeg har allerede skrevet en stil... Okay, der er så meget at fortælle, at jeg kun vil gøre det meget kort her - resten kan i få derhjemme.
Da Niki og jeg ankom til Mitchell var vi chokeret! Kunne dette nu være en by og ikke en landsby? vi fandt ud af at der bor omkring 1000 mennesker i Mitchell og omkring 50% af dem kan gå for at være landsbytossen.
Vores arbejde bestod mest i at arbejde i baren, da det hotel vi faktisk havde fået arbejde på ikke længere fungerede som et hotel, men kun som en restaurant og bar.
Man lærer hurtigt de lokale at kende, og Niki og jeg serverede mange som vi ikke mente burde have alkohol. De havde tydeligvis ikke andet i livet end at drikke - så nogle sjæle var ret deprimerende.
Dog var der en MASSE unge i byen, som kom ud og festede og kom til baren efter arbejde for at få et par øl. Niki og jeg blev dog kaldt de kedelige backpacker, da vi ofte sagde nej tak til at tage med videre efter baren var lukket. Vi var så absolut smadret efter hver dag på arbejde, da man stod op og begyndte at arbejde til at man så gik i seng.
Det endte dog med at vi endelig tog ud den sidste lørdag inden vi tog afsted og vi festede også med nogle af de unge den allersidste aften vi havde i byen.
Vi endte med at have en god tid i Mitchell, selvom det virkede som en umulighed, da vi først kom derud. Jeg havde sådan en god tid, at jeg højst sandsynligt kommer tilbage efter nytår for et par uger før jeg tager hjem til Danmark.
Her er et par billeder af byen og et par billeder fra sidste aften.
nedenunder er billeder fra sidste aften, hvor vi lige blev nød til at tage nogle gruppebilleder.
Digger og mig - kom ind hver dag efter arbejde for at drikke XXXX Gold (øl) - man lærer hurtigt hvad alle drikker herude.
Jas og Niki - utrolig sjov fyr, der den sidste aften viste os hans gamle arbejdsplads (bageriet i byen), hvor jeg fik lov til at hjælpe med :D
Tristan og jeg - haha utrolig sjov - det var super ærgerligt at Niki og jeg tilbragte så meget tid bag baren, så vi ikke fik lært dem alle ordentligt at kende!
Super god sidste aften! Det betød så bare også tømmermænd i bussen næste morgen. en 9 timers bustur tilbage til Brisbane, hvor jeg så sidder nu, eller rettere sagt ligger nu i min seng. Brisbane er super kedelig. Jeg savner Mitchell, men i morgen tager jeg bussen til Byron Bay for at fejre jul med en masse venner! Det skal nok blive godt! :D
Over and out - undskyld for den lange opdatering, jeg holdt mig dog virkelig kortfattet. Jeg glæder mig til at fortælle mere om Mitchell når jeg kommer hjem igen! ;D Det er utroligt at tænke på, at jeg har mindre end en måned tilbage i Australien!!! :O
December måned!! Australia Zoo og Brisbane
Hej igen! længe siden
en ud af mange bænke sponsoreret til zoo'en for at værne om Steve Irwins minde.
En interessant fugl - omkring halv størrelse af en struds og ellers samme kropsbygning.
Jeg undskylder meget for ikke at have opdateret i så lang tid, men når i vil læse den næste opdatering vil i nok forstå hvorfor.
Jeg deler lige min opdatering op i to, da det virkede nemmere. Så først min ankomst til Brisbane og Australia zoo :)
Det er nu næsten en måned siden, at jeg ankom i Brisbane, hvor jeg skulle møde op med flere af mine venner; Holly, Ben, Kara, Damo, Cherrie og Niki.
Første dag ankom jeg dog kl 7 om aftenen og faldt omkuld i min seng og stod ikke op før kl 10 næste morgen. Jeg var utrolig smadret efter at have rejst så meget i tre uger, hvor man flyttede til et nyt sted hver anden eller tredje dag. Derfor var jeg glad for endelig at komme til et sted, hvor jeg gik ud fra, at jeg også skulle være de næste tre uger.
Dagen efter tog jeg mig en gåtur i Brisbane og kom forbi deres botaniske have. Jeg har bare et par fotos fra haven, den er ikke så imponerende som Sydneys, men flot er den da.
selvfølgelig skulle der lige et billede ind af IBMs hovedkontor i Australien ;) Jeg gik dog aldrig derind...
Efter min lange gåtur i byen havde jeg nu set stort set alt der er værd at se i Brisbane. Det er en meget simpel by, hvor folk mest kommer for at arbejde - sjovt nok, men det er ikke en vild turistby - efter min mening :p Om aftenen så jeg så endelig Holly, Kara, Ben og Damo, som jeg ikke har set i næsten en måned!! Det var skønt at se dem, og vi endte med at tage i biografen for at se en britisk film, der er baseret på en komedieserie. Ufattelig sjov, de var dog ikke så imponerede, da de er fra England og kender serien, der er bedre end filmen.
Skøn aften i Brisbane.
Dagen efter gjaldt det Australia Zoo - Steve Irwins zoologiske have. Jeg var super spændt, da jeg jo er en kæmpe fan af Steve Irwin og bare at få lov til at se hans værk var en ære.
Det var en god dag, bortset fra at alle steder havde de mindesmærker for Steve Irwin, hvilket kun mindede dig om, at han er død og borte. Det var mindre deprimerende.
Dog så jeg nogle af showsene, som er utrolig velkendte osv. osv. De var super gode! tropiske fugle der fløj gennem publikum, slanger der blev vist rundt og selvfølgelig krokodiller (dog ikke blandt publikum, men den store scene sammen med nogle professionelle dyrepassere).
Jeg havde set alt omkring kl 3 og gik ud for at vente på bussen, der ville komme kl 4. Dog ankommer bussen ikke kl 4, nej nej, bussen er to timer forsinket, hvilket vi ikke kan få at vide, da busstoppestedet ikke ligefrem har nogle højtalere eller servicemedarbejdere. Så jeg ender med at være tilbage i Brisbane kl 7:30 i stedet for kl 5:30. fra terminalen i Brisbane havde jeg så også en halv times gågang til mit vandrehjem, så jeg var godt muggen, da jeg kom tilbage. Jeg kan dog nu sige at jeg har set Steve Irwins zoo, hvilket var SKØNT! Jeg har dog ikke så mange billeder, da jeg aldrig rigtig har set pointen i at tage billeder af dyr i en zoo ;)
Man kunne fodre elefanterne :)
Det er så her at det store show foregår med fugle, krokodiller, sæler, slanger osv.
endnu et mindesmærke med hele familien - lavet efter hans død.
Nu vil der kommende en ny opdatering og overtage ;)
lørdag den 26. november 2011
Noosa og kanotur
Så er jeg endelig ankommet til Brisbane, hvilket skal være min base indtil jul.
Før det havde jeg dog et mere primitivt eventyr i Noosa National Park.
Efter at jeg havde været på det noget så luksuriøse vandrehjem i Noosa, med gratis internet, gratis morgenmad tæt på centrum osv. osv. , så skulle jeg på en kanotur ude i Noosa National Park med tre overnatninger. jeg blev hentet fra Noosa centrum sammen med tre drenge fra England. Vi fik af vide, at vi så havde en halv time til at handle ind for de næste tre dage, da vi ikke ville være i nærheden af nogle butikker mens vi ville være på turen.
Jeg stressede og løb ind i Woolworths (en australsk supermarkedkæde), der købte jeg hvad jeg regnede med ville holde for de næste tre dage. Vi kørte i en halv time og endte midt ude i en skov.
Her er nogle billeder af vandrehjemmet:
Sengene den første nat, tro mig de var meget behagelige at sove i,,, når man altså sammenligner dem med hvad jeg skulle sove i de to næste nætter.
fællesopholdsstedet, hvor festen ville foregå om aftenen.
køkkenet, hvilket hang sammen med "fællesopholdsstedet"
På dette vandrehjem skulle vi i grupper ud på dagsture, hvor transporten dertil ville være tremandskanoer.
Vi var tolv i min gruppe og jeg var i kano med to fra Sverige, så vi kaldte os Team Vikings!
her er billeder fra vores ture:
Efter vores første kanoeventyr endte vi ved et hotel, hvor vi nød en god frokost og en øl (cider til mig dog ;) ). Det var en super god gruppe! Vi snakkede alle rigtig godt sammen og vi havde bare nogle rigtig gode dage!
Haha vi prøvede på at lave et hoppe billede, dog uden succes. Det er derfor, at vi alle står sådan lidt akavet. Jeg gemmer mig godt bag nogle orange solbriller og et grønt håndklæde over skuldrene - ja, jeg blev solskoldet :p
udsigten på vej hjem fra den sidste kanotur - det var utrolig smukt, men man kunne næsten ikke se noget pga. solens spejling i vandet.
Jeg har også lige nogle billeder fra vandrehjemmet/campingpladsen:
Gruppebilledet fra en af aftenerne, hvor vi mest opholdte os i køkkenområdet.
Det var så her vi sov de to sidste nætter.. Dette er Roberto og Ellen fra Sverige, som også var med i Team Vikings. Vi var selvfølgelig den ledende kano hele tiden og viste de andre vejen, når det hele så allermest håbløst ud.
Efter de to dage med at ro i kano, så er ens arme og ens ryg - også lidt ens baller - smadret af al den roning. Vi roede i mange timer hver dag og at sove i telte på praktisk talt ingenting gjorde heller ikke noget godt for ens ryg, så min ryg er smadret i øjeblikket. Jeg må se om jeg skal have en omgang massage ;)
Alt i alt en super god tur til Noosa National Park, dog noget isoleret og primitivt :p Jeg ville ønske jeg kunne have set mere til min gruppe, men jeg var den eneste fra gruppen der rejser sydpå. Jeg kan dog se dem på Facebook og muligvis besøge nogle af dem igen. Jeg har i hvert fald planer om at se Roberto og Ellen i Sverige :D
Før det havde jeg dog et mere primitivt eventyr i Noosa National Park.
Efter at jeg havde været på det noget så luksuriøse vandrehjem i Noosa, med gratis internet, gratis morgenmad tæt på centrum osv. osv. , så skulle jeg på en kanotur ude i Noosa National Park med tre overnatninger. jeg blev hentet fra Noosa centrum sammen med tre drenge fra England. Vi fik af vide, at vi så havde en halv time til at handle ind for de næste tre dage, da vi ikke ville være i nærheden af nogle butikker mens vi ville være på turen.
Jeg stressede og løb ind i Woolworths (en australsk supermarkedkæde), der købte jeg hvad jeg regnede med ville holde for de næste tre dage. Vi kørte i en halv time og endte midt ude i en skov.
Her er nogle billeder af vandrehjemmet:
Sengene den første nat, tro mig de var meget behagelige at sove i,,, når man altså sammenligner dem med hvad jeg skulle sove i de to næste nætter.
fællesopholdsstedet, hvor festen ville foregå om aftenen.
køkkenet, hvilket hang sammen med "fællesopholdsstedet"
På dette vandrehjem skulle vi i grupper ud på dagsture, hvor transporten dertil ville være tremandskanoer.
Vi var tolv i min gruppe og jeg var i kano med to fra Sverige, så vi kaldte os Team Vikings!
her er billeder fra vores ture:
Efter vores første kanoeventyr endte vi ved et hotel, hvor vi nød en god frokost og en øl (cider til mig dog ;) ). Det var en super god gruppe! Vi snakkede alle rigtig godt sammen og vi havde bare nogle rigtig gode dage!
Haha vi prøvede på at lave et hoppe billede, dog uden succes. Det er derfor, at vi alle står sådan lidt akavet. Jeg gemmer mig godt bag nogle orange solbriller og et grønt håndklæde over skuldrene - ja, jeg blev solskoldet :p
udsigten på vej hjem fra den sidste kanotur - det var utrolig smukt, men man kunne næsten ikke se noget pga. solens spejling i vandet.
Jeg har også lige nogle billeder fra vandrehjemmet/campingpladsen:
Gruppebilledet fra en af aftenerne, hvor vi mest opholdte os i køkkenområdet.
Det var så her vi sov de to sidste nætter.. Dette er Roberto og Ellen fra Sverige, som også var med i Team Vikings. Vi var selvfølgelig den ledende kano hele tiden og viste de andre vejen, når det hele så allermest håbløst ud.
Efter de to dage med at ro i kano, så er ens arme og ens ryg - også lidt ens baller - smadret af al den roning. Vi roede i mange timer hver dag og at sove i telte på praktisk talt ingenting gjorde heller ikke noget godt for ens ryg, så min ryg er smadret i øjeblikket. Jeg må se om jeg skal have en omgang massage ;)
Alt i alt en super god tur til Noosa National Park, dog noget isoleret og primitivt :p Jeg ville ønske jeg kunne have set mere til min gruppe, men jeg var den eneste fra gruppen der rejser sydpå. Jeg kan dog se dem på Facebook og muligvis besøge nogle af dem igen. Jeg har i hvert fald planer om at se Roberto og Ellen i Sverige :D
Abonner på:
Opslag (Atom)