tirsdag den 15. november 2011

okay, Emu Beach, Fødselsdag, 1770 og Hervey Bay

Så er det tid til endnu en opdatering! :D

Jeg har været mange steder siden d. 10. november, da man kun bliver de forskellige steder en nat eller to, da det ikke tager lang tid at se det hele og man vil jo gerne have tid til at se det hele! ;D

Så Emu Beach var en lille og jeg mener virkelig lille by tæt på vandet. Jeg tog derhen, da jeg havde hørt at en ø tæt ved kysten var værd at besøge! Så selvfølgelig skulle jeg også se den! Selve vandrehjemmet var lidt udenfor det man ville kalde byen, hvilket var en gade med butikkerne og så kunne man se husene ligge forvirret omkring gaden. Det var et rigtig hyggeligt vandrehjem og medarbejderne/ejerne var rigtig flinke og deltog i festen om aften.

Jeg følte mig lidt alene på vandrehjemmet, da de fleste var australske familier på ferie, der havde deres egen lille hygge. Ellers var der et par unge rejsende, men bestemt ikke de mest sociale af slagsen. Så min første aften var noget stille.
Dagen efter var det min fødselsdag og jeg havde ikke høje forventninger til dagen, men afsted til øen skulle jeg! Så jeg blev kørt til færgen og tog over til øen. På færgen mødte jeg Anders fra Sverige og vi faldt i snak. Han arbejdede på øen og havde kun været tilbage på fastlandet for at handle ind for hans medarbejdere. Vi aftalte at vi ville spise frokost sammen, for først vidste jeg at jeg ville ud og snorkle.

Jeg så en masse flotte fisk og en af de fisk, der puster sig selv op :p Jeg så også en mindre pigrokke og jeg nød virkelig at snorkle, så kom jeg lidt længere væk fra stranden og mod nogle klipper. Pludselig ud fra en klippesten kom en kæmpe pigrokke, som var kun 2 eller 3 meter væk fra mig!! :O Jeg så den, vurderede den til at være 2,5 - 3 meter lang, og vurderede at jeg ikke ville lide samme skæbne som Steve Irwin, så jeg vendte rundt og direkte mod stranden igen.
Så da mit snorkeleventyr var ovre gik jeg mod Anders arbejdsplads for at lave frokost. Vi hang ud med en tysk kvinde der også arbejdede samme sted og en anden tysk kvinde, der bare var gæst. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og jeg nød virkelig deres selskab! Derfor var det rigtig sørgeligt, at jeg skulle med færgen hjem senest på eftermiddagen.
Dog gav vandrehjemmet nogle gratis drinks og shots, da det var min fødselsdag. Jeg mødte også en dreng fra Tyskland og vi snakkede hele aftenen igennem, men jeg gik dog tidligt i seng (kl 12), da jeg skulle med bussen kl 5:45 næste morgen.
Det bedste var dog, da jeg modtog sms'er hjemmefra og da min bedste ven her i Australien ringede til mig. Vi snakkede i en halv time og så mistede jeg signalet, fordi jeg var ude hvor kraverne vender og bestemt også telefonsignalet :/

Næste dag skulle jeg med bussen til 1770 (Agnes Water) og jeg kom ud til et sted der var endnu mindre og jeg havde intet telefonsignal og internettet var meget begrænset - hvilket betyder én computer som alle på vandrehjemmet kunne bruge af, så da ejeren så at jeg var på facebook for at besvare fødselsdagshilsner bad han mig om at logge af -.-'

Om eftermiddagen skulle jeg ud og køre på en scooter, der kunne gå op til 80 km/t. scooteren lignede en Harly Davidson, men var selvfølgelig mindre. Vi kørte i en gruppe på 50 mennesker og vi kørte i tre timer. Det var meget sjovt, men ikke særlig specielt. Jeg ville meget hellere have haft en ordentlig motorcykel og køre for mig selv mod solnedgangen ;)

heldigvis skulle jeg kun tilbringe en nat ved 1770, da det var rimelig øde. Jeg snakkede med en fyr fra Frankrig, men han skulle med en bus kl 10 om aften, så efter det besluttede jeg mig for at læse i min bog og så ellers sove kl 10:30.

næste morgen var det igen med bussen og mod Rainbow Beach, eller hvis det havde været perfekt skulle jeg have siddet på mit vandrehjem ved Rainbow Beach nu, men da Greyhound ikke havde en bus direkte derud, så måtte jeg improvisere en nat ved Hervey Bay. Det gør det da også kun mere spændende, at man må ændre planerne i sidste sekund! Jeg mødte to på bussen, en fra Irland og en fra Holland, som jeg har tilbragt dagen med. I aften tager vi ud for at få en drink, men i morgen tager de på en tur til Fraser Island og jeg tager afsted mod Rainbow Beach.


I får lige et par billeder også ;)
Stranden ved Emu Beach ;) jeg lå i skyggen af et palmetræ (Kom lige til at tænke på sangen med Andersine, Anders And, Rip, Rap og Rup som tog på en tur :p )

Det snorkeludstyr jeg hyrede for min farefulde tur ud fra øen, Keppel.



De mennesker jeg tilbragte min fødselsdag med om eftermiddagen :) Rigtig hyggelig eftermiddag!

Et billede af de scootere vi kørte på ved 1770 :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar