en opdatering, der dækker næsten det hele ;)

Okay, nu er der stadig noget vej til, at jeg har dækket jer helt ind, men jeg vil give det et forsøg.

Kakadu National park

Så havnede jeg helt oppe i det nordlige Australien i en lille by, der hedder Darwin. Darwin er alt andet end en stille by! Det er bestemt en by for backpackere og andre turister, der er kommet hertil for tage på en tur ud i vildmarken og så ellers tilbringe et par dage i Darwin for at feste inden de skal videre. Darwin er derudover også utrolig varm og luften er meget fugtig, så det er næsten ikke til at holde ud i løbet af dagen.

Jeg havde en dags pause i Darwin inden jeg dagen efter skulle tilbringe tre dage i Kakadu National Park, hvilket er en mere tropisk national park. På grund af vejret i Darwin var det næsten umuligt at have noget at tage sig til, men jeg vandrede rundt sammen med Gardner, bare for at få set byen. Det kunne gøres på et par timer. Om aften var det tidligt i seng, for vi ville blive hentet omkring kl 6 næste morgen for at tage til Kakadu National Park.

Hold da op! Det var allerede den sidste tur i den 10 dages pakke jeg havde købt. Tiden er gået rigtig stærkt i den tid og jeg havde slet ikke haft tid til at komme på nettet rigtigt og få svaret på mails og beskeder. Men morgen var det og Gardner og jeg skulle på tur sammen med en uerfaren KVINDELIG guide (de kan bare aldrig være ligeså gode som de mandlige), en kvinde fra Holland (som faktisk var rimelig cool, men lidt langsom :p ) og så en mor og en datter fra Canada – virkelig en forkælet 24 årig datter, der opførte sig som en umoden 14 årig, men nok om det, det kunne man kun grine lidt af.

Vi startede dagen ud med at køre ind i parken og blive hilst velkommen af to aboriginies, som introducerede os til noget af deres kultur. Samtidig blev vi også spyttet i hovedet med vand fra en Billabong, da det er en del af deres velkomstceremoni, for at beskytte os, mens vi rejser rundt i deres land.

Bagefter kørte vi ud til et meget smukt område, for at nyde solnedgangen, men det betød så også, at vi stadigvæk manglede aftensmad og at komme ud til vores lejr efter at solen var gået ned. Vi endte med at spise klokken halv ti om aftenen, fordi guiden havde problemer med at finde vores lejr, skønt, vi endte endda med at holde en ved en anden lejr, da hun fandt ud af, at den anden lejr var for langt væk -.-'

Næste morgen skulle vi ud til to forskellige vandfald, hvor vi også ville svømme for foden af dem og på toppen af det ene. Det var super flot og jeg nød vandreturerne, da der var en masse klippesten man skulle hoppe på for at kunne komme frem. Man blev helt som en 8 årig igen, der havde fået sig en kæmpe legeplads!

Næste dag var mest af alt bare en køretur, men vi kørte forbi en butik, hvor de i deres fritid tog vilde dyr ind, der havde brug for pleje. Så der fik jeg holdt en baby wallabee, hvilket er en mini udgave af en kænguru. Den var noget så nuttet! Jeg holdte også en slange! Den var meget aktiv og var meget glad for min hals, så jeg var lidt nervøs, men jeg havde jo hele tiden butiksbestyreren ved siden af mig, der kunne holdte styr på slangen.

Vi kom tilbage til Darwin rimelig sent, men vi havde aftalt at mødes med Johanna (som var med på den tidligere tur). Vi skulle alle tre hænge ud de næste par dage i Darwin, inden vi alle skulle videre til noget nyt.

Den første dag blev vi også sejlet rundt i en Billabong, hvor vi bl.a. stødte på denne krokodille, der ser ud til at nyde middagssolen ;)

Twin falls

Et kæmpe termitbo, dog kan man ikke se det på billedet, men det var nok 4 meter højt, og det tager termitterne 10 år at bygge en meter!

solnedgangen den første dag. Et forsøg på filosofisk billede :p

Darwin

Vi fik ikke rigtig brugt dagene på så meget, meget pga. af vejret, men Gardner og jeg besøgte en zoo, hvor de havde krokodiller og andre krybdyr – det var spændende, men ikke noget man kunne bruge en hel dag på.

En af aftnerne tilbragte vi alle tre på Johannas hotelværelse, da hun havde booket sig ind på et vandrehjem, men fra den tid hun havde booket det og til hun checkede ind, havde de bygget vandrehjemmet om til et hotel, så hun fik et rigtig lækkert værelse for sig selv for kun 20 australske dollars!! :O mens vi andre betalte 17 dollars hver dag, for at bo sammen med ni andre mennesker.

Vi tilbragte også noget tid nede ved vandet, hvor de havde en lagoon (en form for swimmingpool, men det skal se mere tropisk ud, hvor dybden også stiger gradvis.)

Dagene gik relativt langsomt, når man tænker på, at vi havde fire dage i en by man kunne opleve på to timer. Men endelig blev det søndag d. 4. september og det var tid til at forlade Darwin. Både Gardner og jeg skulle til byen Cairns, hvilket er en by, der ligger i den nordøstlige del af Australien helt ud til kysten. Jeg skulle dog kun tilbringe en nat, hvor Gardner havde booket sig ind for de næste 20 dage på et vandrehjem.

Ja, jeg har ikke rigtig nogle billeder af Darwin, så her må i nøjes med tekst ;)

Cairns

Vi stod op kl tre om natten for at tage vores bus til lufthavnen, så vi var begge meget trætte i flyet. Vi checkede ind på et vandrehjem, der hedder The Gilligan's, hvilket helt bestemt er vandrehjemmet af alle vandrehjem i Cairns. Det fandt vi hurtigt ud af bare ved at snakke med et par af de mennesker, som holdte til der. The Gilligan's havde en stor bar, stor swimmingpool og en klub. De har specielle tilbud og specielle temaaftner stort set hver aften og der er godt gang i musikken hver nat!

Om søndagen havde de et tilbud på to drinks for ens pris i to timer, hvilket man godt kunne benytte sig af, men jeg passede da godt på, for jeg skulle ud på gården næste dag og ville da gerne være godt frisk når jeg skulle møde min nye chef og familie.

ingen billeder igen :p

Gården

Næste dag, d. 5. september, skulle jeg tage bussen kl 3:30 om eftermiddagen og jeg fik sagt farvel til Gardner, som nok stadigvæk ville være i Cairns når jeg kom tilbage efter tre uger. Jeg havde allerede fået nogle venner i Cairns, da Gardner havde introduceret mig til en pige, Isabella, fra Sverige, og jeg havde også snakket en del med dem fra mit værelse. Det går rigtig hurtigt med at lære nye folk at kende, så længe man bare starter ud med at være åben.

Jeg tog bussen og steg af i en by, der hedder Mareeba, som lå omkring 100 km vest for Cairns. Jeg var nu havnet i the outback. På vejen derud kørte vi gennem nogle bjerge og noget regnskov. Vi kørte forbi kæmpe gårdområder og meget små byer. Det er herude, at de rigtige australiere bor!

Dem fra gården hedder Michael og Vibeke (Vibeke er fra Danmark), og det var hende der hentede mig. Hun kunne straks skille mig ud fra mængden og introducerede sig selv på dansk. Det var mærkeligt lige pludselig at skulle slå over til dansk, da jeg nu havde vænnet mig til engelsk og faktisk oftest tænkte engelsk.

Jeg blev hurtigt introduceret til manden, Michael, og deres fire børn, Mia (3 år), Felix (10 måneder), Victor (12 år) og Matilde (13 år). De havde fået danske navne, for at kunne holde fast i deres danske rødder. Der var to andre, som også arbejdede på gården, Jacob og Denise og de var begge fra Tyskland. Alle på gården virkede rigtig flinke og jeg var glad for at være der. Da jeg endelig var kommet frem var det også tid til aftensmad, hvilket passede mig helt fint! Vi fik lagsagne og gud hvor smagte det skønt! Et rigtig hjemmelavet måltid og så var kødet fra en af deres egne køer. De havde nemlig lige slagtet en ko samme morgen, hvilket skulle betyde, at vi fik oksekød tilberedt på mange forskellige måder de næste syv dage!

Mit arbejde på gården var primært at arbejde med deres heste, passe børnene og gøre rent. Det passede mig fint. Jeg lærte meget om, hvordan man træner heste fra bunden, da der åbenbart er en hel del arbejde til det! Når vi havde fritid var der ikke så meget at tage sig til, men jeg og Denise tog et par rideture, hvor vi red rundt på gården og red i vild galop henover store åbne arealer. Det var rigtig fedt! Jacob og jeg tog et par vandreture rundt på gården, da man kunne få en rigtig flot udsigt uanset hvilken bakke man vandrede op på toppen af.

Efter en uge skulle hele familien på en skolelejr med Victors skole og derfor blev jeg sat af i Mareeba, så jeg kunne tage bussen og tilbringe fire dage i Cairns.

en af rideturene, hvor jeg red Jolly, hvilket var en gammel, doven hingst. Det var nu meget hyggeligt alligevel, den anden hest jeg red, Topas, var helt modsat. Det var en ung, stærk, energisk hoppe.

familiens terasse, hvor Mia kører rundt i sin lille bil.

resterne en uge efter at familien havde slagtet en ko.

En af de mange edderkopper, som man kunne finde på gården. denne her havde nok en diameter på 15 cm fra det ene hjørneben til det andet. Jeg var lige ved at gå ind i dens spindelvæv, hvilket var et kæmpe spindelvæv - nok 1,5 m i diameter. Det største spindelvæv jeg så var omkring 3 meter højt og 2 meter bredt, og det var selvfølgelig også det jeg valgte at vade lige ind i, så jeg var dækket i edderkoppespind fra top til tå - Det var klamt!!!

Dette var mit værelse, hvilket jeg delte med Denise. Det var i en RIGTIG gammel camper, eller faktisk er det en gammel hestetransport, der er bygget om. Det var så koldt om natten, at jeg blev forkølet mens jeg boede på gården. 

Cairns igen

Da jeg kom tilbage tjekkede jeg ind på The Gilligan's igen og Gardner var der selvfølgelig stadigvæk. Planen var, at han skulle have fundet et arbejde, men han havde i stedet brugt tiden på at feste og møde mennesker. Gardner er en meget social og åben person, ud over det så snakker han generelt bare meget, og efter at have været på The Gilligan's i en uge, så kendte han ufattelig mange mennesker. Han introducerede mig til dusiner af mennesker og jeg havde bestemt svært ved at holde styr på alle navnene. Her 15 dage senere har jeg stadigvæk svært ved at holde styr på alle navnene. Jeg så Isabella igen og hendes veninde, som også er fra Sverige, Melanie. Vi kom alle tre godt ud af det med hinanden og vi aftalte hurtigt, at vi skulle bestille en tur til junglen for at køre på ATV'er. Min plan var bare, at jeg skulle nyde de næste fire dage inden jeg skulle tilbage på gården for at arbejde. Jeg fik også bestilt et bungy jump, hvilket jeg skulle gøre om onsdagen. Det var noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet! Utrolig følelse at skulle hoppe ud fra en bro 50 meter oppe i luften med intet anden end en elastik spændt til dine fødder. De første mange mange meter føltes som et frit fald, da der var intet der holdt fast i dig. Det var først da elastikken trak i dine fødder, at du kunne mærke, at det ikke var døden der ville indtræffe de næste par sekunder.

Jeg skreg så ufattelig meget og højt, at alle der havde set det, kom hen og spurgte mig om springet og om jeg var okay. Jeg rystede stadigvæk en time efter jeg have sprunget ud, men det er bestemt noget jeg kunne finde på at gøre igen! (KAN KLART ANBEFALES).

Gilligans udendørs bar - det er om formiddagen, hvor alle sover deres tømmermænd væk, derfor er den tom ;) jeg burde tage et billede om aftenen :p

billeder fra bungyjumpstedet - det er ikke mig der hopper. Jeg har dog nogle billeder af mig der hopper, men jeg har endnu ikke fået dem op på min computer. De vil komme senere ;) Dette var to af de ansatte, der skulle lege vanvittige og hoppe ud på samme tid fra hver deres side af broen og så svinge forbi hinanden.

Man kunne sidde ned og nyde synet af alle de rædselsslagne mennesker, der skulle hoppe ud fra broen. 

Gården igen

De fire dage forsvandt hurtigt og jeg skulle nu væk fra civilisation og tilbage til the Outback (= isolation). Både Jacob og Denise havde forladt gården inden jeg tog afsted mandag, så når jeg ville være tilbage ville en anden dansk pige, Ida, også komme med ud på gården for at tilbringe noget tid der.

Jeg kan nemt sige, at hun var bygget til det isolerede liv i the Outback. Hun var ikke hvad man kan kalde social og hun fortalte at hendes sociale evner var stort set ikke eksisterende, så hun var rimelig klar i sin mening om at snakke med mennesker. Hun sagde, at hun havde lært sig selv at snakke med mennesker i den tid hun havde været i Australien, da de fleste mennesker man møder gerne vil snakke og er interesseret i hvad man er for en person. For mig virkede det lidt deprimerende, at hun gerne ville leve et helt isoleret liv, men hvis det virkede for hende, så kunne jeg da sagtens acceptere og respektere det.

Jeg kan nemt sige, at den næste uge på gården var knap så sjov som den første uge, da jeg ikke rigtig havde nogle at snakke med. Jeg arbejdede med Ida, men hun kunne ikke ligefrem tælle for selskab.

Dog var mit arbejde noget mere spændende! Vi fik lov at arbejde på nogle maskiner og skille dem ad, så vi kunne få dem ud af en container, så containeren kunne bygges om til alt Vibekes rideudstyr. Derudover var vi med ude og arbejde med Michael, hvor vi skulle sætte hegn op på nogle meget stejle og høje bakker. Det betød at vi skulle op og afsted kl 6:30 om morgenen og arbejde til frokosttid, for der var solen ikke så stærk. Det var nok det hårdeste arbejde jeg nogensinde har prøvet, men det var samtidig den bedste workout og det var også en rigtig god følelse, at man arbejdede med noget meget konkret, der var meget vigtigt for gårdens drift. Køerne skulle jo nødig kunne løbe ud.

Ugen gik faktisk relativt hurtigt, men man blev dog noget skør af den isolerede hverdag, hvor der virkelig ikke var noget at tage sig til i sin fritid, bortset fra at læse. Den første uge snakkede jeg meget med Jacob og Denise i vores fritid, men ja, det var der jo ikke så meget af lige nu.

Den sidste aften inden jeg skulle afsted havde Vibeke inviteret et par over til middag, så vi skulle have rigtig god mad. Det betød bøffer og flødekartofler. Jeg var i den syvende himmel bare ved tanken om flødekartofler! Vi skulle også have hjemmelavet islagkage til dessert, så alt så ud til at skulle blive rigtig godt. Selvfølgelig skulle det hele lige slå sammen med, at der var en stor brand i området (hvilket er normalt i the Outback), som havde ødelagt nogle ledninger og så videre. Det betød, at huset omkring kl 16 hverken havde strøm eller vand :O Hvordan skulle vi nu tilberede flødekartoflerne. Ville alternativet nu være kiks med ost?

Heldigvis forsøgte vi os med at tilberede det hele på grillen, hvilket fungerede helt fint. Aften blev også rigtig hyggelig og det skabte en god stemning, at vi blev nød til at spise maden med hjælp fra fyrfadslys og lygter.

Næste morgen fik vi en dejlig dansk morgenmad, med hjemmebagte boller med pålæg og så te og kaffe. Jeg tog bussen kl 9:30 fra Mareeba for at tage tilbage til Cairns. Det var helt mærkeligt nu at skulle forlade gården og vide, at man aldrig ville se de mennesker igen. Det gjorde afskeden lidt akavet, men jeg havde nu haft en rigtig god tid på gården og det havde kun givet mig lyst til at gøre det igen i Australien.

Dette er så den smukke camper vi boede i.

Efter en arbejdsdag, hvor Ida og jeg arbejdede på at splitte maskiner ad og trække dem ud af en container.. Trøjen er fra mit bungy jump ;p

Køerne vandrede bare rundt over det hele, så det var helt normalt at se dem, helt oppe ved huset eller i store flokke på midten af vejen. Her har vi dog en soloko :p

Skyggebillede :p

Felix, der var meget svært at få et godt billede af, men her er der et ;)

Cairns igen igen

Så var jeg tilbage igen og alt føltes så hjemvant da jeg trådte ind i The Gilligan's reservation for at tjekke ind igen. Men nej! De var fuldt booket for den weekend, så jeg måtte forsøge mig et andet sted. Men!! alle mine venner var jo på The Gilligan's . Jeg vandrede derfor rundt i Cairns efter et nyt vandrehjem, mens jeg bare var gnaven og sur på mig selv, over at jeg ikke havde booket en seng i forvejen.

Jeg endte på et vandrehjem, der hed The Global Backpackers, hvilket var billigt og okay, når det bare var for to nætter, for efter det kunne jeg tjekke ind på The Gilligan's igen. Jeg tilbragte dog stadigvæk det meste af min tid på The Gilligan's, så jeg kunne være sammen med alle dem jeg kendte der. Jeg mødte også et par, hvor manden var fra England, John, kvinden, Tess, var fra Australien. De var et rigtig fedt par! Jeg mødte også en pige fra Holland, der hedder Fenna. Vi kom alle godt af det med hinanden, og vi tilbragte de næste par dage sammen. Fenna og jeg om dagen, hvor John og Tess sluttede sig til os om aftenen. Vi havde et par rigtig gode dage og det var rigtig ærgerligt, at John og Tess skulle rejse, for at tage en tur til junglen og derefter skulle de tl Japan for at synge karaoke og opleve landet.

Fenna og jeg besluttede os meget impulsivt for, at vi ville tage et dykkerkursus sammen og vi bestilte derfor et fem dages kursus hos et firma, der hedder ProDive. Her ville vi først have to dage kursus i en svømmepøl og i et klasseværelse og så tre dage på The Great Barrier Reef, for at tage vores dyk, så vi kunne blive certificerede dykker ned til 18 meter.

Kurset ville begynde om tirsdagen d. 27. september, så vi havde lige søndag og mandag at brænde af. Dagene tilbragte vi hovedsageligt nede ved lagoonen, da Cairns ikke har en rigtig strand. Jeg blev solskoldet og var lovet smerter de næste tre fire dage, men det var jo selvfølgelig min egen skyld, da jeg var for doven til at tage solcreme på...

Jeg har ikke rigtig nogle billeder fra denne periode fordi Fenna tog dem alle, og jeg glemte lidt at få alle billederne inden hun rejste, men jeg håber at hun uploader dem til Facebook :p

ProDive!

Den historie vil i få i mit næste oplæg, da dette oplæg allerede er gået over gevind og jeg er blevet træt af at skrive ;)