torsdag den 19. januar 2012

Michell igen

12.1.12 - 17.1.12

VIDERE
næste dag var det tilbage til arbejde og jeg fik ikke så meget ud af dagen, derfor fik jeg aftalt med Digger at vi skulle ud og fiske igen dagen efter, da jeg gerne ville fange en
masse fisk eller i det mindste bare én STOR fisk. Sidste gang vi tog på fisketur, da var det kun mig der fangede en fisk, men den var ikke noget at prale af - stadigvæk stor
nok til at spise. Det var skønt at komme væk fra baren igen, for efter man har fået fri fra arbejde, er det tit og ofte lidt besværligt at finde på noget at lave. Det ender
normalt med at man hænger ud i baren eller tager ned til fitnesscenteret. Så derfor handler det bare om at komme ud og fiske, skyde eller noget andet - selvfølgelig også
for at opleve deres hverdag, da det at skyde kænguruer er for at tjene penge ikke bare for at få kød på bordet hjemme.

Digger og jeg blev rimelig gode venner og jeg var vant til at se ham komme ind i baren stort set hver dag for at drikke et par øl. Det var bare noget han altid havde gjort,
og efter den torsdag havde jeg kun fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag tilbage i Mitchell. Han kom først ind igen tirsdag, mens jeg var væk. Han skulle kun have et
par øl og så ud og skyde efter kænguruer. Han lovede dog at han ville være tilbage inden min bus ville tage afsted, så jeg kunne få sagt farvel.
HAn havde nemlig været udenbys over weekenden, så lidt besværligt for ham at komme ind i baren.
Jeg fik dog også hans underskrift på min nattrøje, hvilket var et projekt jeg startede torsdag efter jeg kom hjem fra fisketuren. Der var nemlig en masse jeg kendte i baren
og jeg fik dem til at skrive på min trøje. Jeg har prøvet at få så mange som muligt indtil tirsdag, men der er stadigvæk en del jeg mangler. Jeg kan dog sige at min nattrøje nok
må vøre min yndlings trøje nu!

Vi arbejdede os frem til tirsdag og jeg havde ikke fået lavet så meget bortset fra arbejde og snakke med bossen og en anden backpacker, Jaffa, til klokken lort om morgenen efter lukketid.
Det har vøret nogle meget gode nøtter, hvor vi sidder og diskuterer alt og ingenting. Byens sladder er ofte hovedemnet, da der i en sådan lille by som Mitchell er en stor
koncentration af sladder og drama.
Dog tirsdag blev jeg inviteret af en lokal pige, Emma, og en backpacker fra Skotland, Charlotte (som dog har boet i Mitchell i over et år), ned til golfklubben, for at spille golf.
Selvfølgelig sagde jeg ja, en rigtig tøsetur med nogle der ikke rigtig har forstand på golf. Jaffa tog også med og vi startede med at spille i teams. Vi fandt dog hurtigt ud af, at
det ikke var så interessant at spille, så vi gav op efter halvdelen af første hul og gik videre til næste, hvor Jaffa var den eneste der næsten afsluttede hullet.
I stedet kørte vi rundt i de små golfbiler, jeg kan ikke lige hitte på hvad de nu hedder. Det var sjovt, vi fik set hele golfbanen og vi kom igennem en masse sladder!
Skøn måde at have sin sidste dag i Mitchell på.
Vi kom tilbage til baren omkring kl 8, hvor vi fortsatte med at drikke og blev lidt hyper. Vi spillede intromelodien til Baywatch og imiterede de forskellige slowmotionløb. Min bedste
var David Hasselhoff.

Nå Charlotte og Emma blev nød til at gå pga. arbejde tidligt dagen efter, og efter de gik tømtes baren hurtigt ud. Så vi sad igen Jaffa, mig og den ene af bosserne, Lynne.
Snakkede igen om alt og ingenting og det var rart bare at slappe af inden man skulle afsted. Vi sad i baren, så vi kunne kigge ud og holde øje med hvornår bussen ville komme. Da den
endelig kom skulle jeg så skynde mig lidt og det blev en lidt mærkelig forvirret måde at sige farvel på. Det var først da jeg fandt en plads i bussen, at jeg indså at min Mitchelloplevelse
officielt var slut. Hvilket egentlig også betyder at min rejse her i Australien er ovre. Nu handler det jo bare om at bruge 33 timer på først at komme til Sydney, for at have en praktisk dag
der. Én overnatning og så til lufthavnen, for at være hjemme næsten 24 timer senere.
Puhaa jeg kan ikke forstå at det snart er tid til at sige "Farvel Australien", men så er der jo en masse nye ting jeg kan tage mig til når jeg igen kommer hjem. En masse nye ting jeg kan
starte og opleve. Denne gang forhåbentlig også med jer derhjemme, for jeg savner jer virkelig og det bliver ufattelig skønt at se jer igen!!


et billede af himlen, fra der hvor Digger og jeg fiskede.


Digger der er højst koncentreret om hans fiskning.


en anden normal aften, hvor de unge kommer over. Fra venstre: Frog, Tristan, Gavin, Ryson og Jason.

Min allersidste dag i Mitchell, hvor Emma (der er på billedet), Jaffa, Charlotte og jeg er på golfbanen.


TAK TIL ALLE JEG HAR MØDT I AUSTRALIEN!!! DET HAR VÆRET EN UFORGLEMMELIG REJSE OG TAK TIL ALLE DER HJEMME FOR AT STØTTE MIG I AT TAGE AFSTED!! I ER HØJST ELSKET OG SAVNET! VI SES I MORGEN!! :D :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar