mandag den 23. januar 2012

Tilbage i Danmark

Hold da op - sikke en rejse

Da jeg forlod Mitchell følte jeg allerede at det hele nu bare handlede om at komme hjem.
Jeg skulle sidde i bussen i 33 timer for at komme til Sydney, hvor jeg brugte over halvdelen af min løn på den billet.
Derefter havde jeg en nat i Sydney, hvor jeg så ville hoppe på et fly og sidde 24 timer for at komme hjem til Danmark.

Dog kunne jeg nyde min sidste dag i Sydney med at give endnu et farvel til mine to venner Josh og Niki. Det var skønt at se deres ansigter igen - jeg vil forhåbentlig se dem snart igen!

Næste dag, hvor jeg skulle til lufthavnen, kunne jeg dog også lige snige et møde ind med en af mine venner, som jeg ikke har set siden jeg først var i Sydney. Jenny fra Finland. Det var skønt at se hende, da jeg ved at hun vil blive længe i Australien, så jeg ikke kan besøge hende til sommer i Finland.

Da jeg ankom i Danmark var det det bedste at se alle de genkendte ansigter igen - og ja, ikke helt uventet så begyndte jeg at græde :p (Der manglede jo dog bare et par stykker - U know who U R)
Nu er jeg dog hjemme, har sovet i min egen seng og har en fuld uge med aftaler, så jeg endelig kan se alle ordentligt igen!
Dog er det også super mærkeligt at være hjemme - jeg falder stadigvæk over i engelsk, jeg er rastløs, men megatræt, jeg sidder og dagdrømmer om Australien og nu er alt stabilt igen <- Det er jeg bestemt ikke vant til! Derudover skal jeg tilbage til nogle gode vaner, hvilket er meget svært når ens mor laver ens yndlingsretter HVER aften!! :O :/

Lige et Kæmpe tillykke til min Mor, der fyldte år i torsdags og selvfølgelig også min Far der fylder rundt i dag!! Jeg vil ikke sige tallet, da min far jo uanset hvad vil brokke sig og insistere på at det er 10 år mindre.
Jeg vil dog se frem til i aften, hvor vi skal have dyrekølle! mums!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar